18. oktober 2019
Í rummet med indkomne genstande, der skal fotograferes, ses blandt andet en stribe danske indmarchdragter fra forskellige OL, som museumsleder Per Leon Jørgensen fra DIF Museet i Brøndby her viser frem. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Í rummet med indkomne genstande, der skal fotograferes, ses blandt andet en stribe danske indmarchdragter fra forskellige OL, som museumsleder Per Leon Jørgensen fra DIF Museet i Brøndby her viser frem. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Der gemmer sig mange fine historiske skatte i DIF Museet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Der gemmer sig mange fine historiske skatte i DIF Museet
Oplev - 10. maj 2019 kl. 11:07
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Idrættens Hus i Brøndby er det ikke kun nuværende danske sportsstjerner, Danmarks Idrætsforbund og dennes mange specialforbund, der holder til.

I bygningens nederste etager bor også DIF Museet, der passer på historien om de danske idrætspræstationer på landsholdsniveau til OL og andre store mesterskaber. Museets samling rummer både dokumenter, bøger, billeder og film, men også genstande i form af olympiske dragter, udstyr, pokaler og meget andet, der er en del af store danske idrætspræstationer.

I sin nuværende form har museet eksisteret siden marts 2014, hvor det fik museumsstatus og blev optaget som medlem af Organisationen Danske Museer. Men langt tilbage har der været tanker om et dansk idrætsmuseum, ligesom indsamlingen er påbegyndt allerede i 1914.

De første tanker om et museum blev italesat af DIF-formand Johan L. Nathansen i 1910 i forbindelse med opførelsen af Idrætshuset i Københavns Idrætspark.

Det nuværende museum er ikke stats- anerkendt, men det følger Slots- og Kulturstyrelsens regler på området. Museets mange unikke genstande udstilles ikke på samme vis som på et normalt museum, og man kommer oftest forbi efter aftale, da der ikke er nogen egentlig åbningstid.

Dog er gange og rum i Idrættens Hus smykket med nogle af genstandene, ligesom de ofte udlånes til andre museer, som laver idrætshistoriske udstillinger.

Museets største genstand får man øje på, hvis man ser op i indgangshallens loft. Det er Danmarks første Guldfirer fra 1964, som var med til at vinde OL-guld i Tokyo.

Men også mange bronzebyster af idrætsfolk, der har gjort en markant forskel for dansk idrætshistorie, findes på gangene. Heriblandt tidligere landsholdssvømmer Lotte Friis, der tager imod sammen med blandt andre fodboldlegenden Brian Laudrup i indgangshallen.

Vigtige årstal for DIF Museet
  • 1910: DIF’s formand Nathansen foreslår, at der oprettes et idrætsbibliotek og idrætsmuseum.
  • 1942: DIF’s formand oberst H. Sander slår et slag for et idrætsmuseum under mottoet »Red, hvad reddes kan«. Blandt de, der i de efterfølgende år samler genstande ind til et påtænkt museum er idrætsmanden Charles Witthøft.
  • 1984: Et femårigt projekt med støtte fra Kulturministeriet indledes. Der gennemføres en undersøgelse af, hvad danske lokalarkiver ligger inde med af idrætshistoriske arkivalier, fotos og genstande.
  • 1988: Den Jyske Idrætsskole i Vejle etablerer en permanent udstilling.
  • 1993: Danmarks Idræts- og Sportsmuseum åbnes officielt i Vejle. Det eksisterer indtil 2003.
  • 1992: Sportens Hall Of Fame oprettes. De første år blev bysterne udstillet i Parken, men de blev overflyttet til Idrættens Hus i 2007.
  • 1993: Visionsmøde om at oprette et idrætsmuseum. Tanken var at museet skulle stå klar i 1996.
  • 2012: I forbindelse med Greve Museums Udstilling »Hvad er målet? - Idræt i Danmark før og nu« søger idrættens organisationer om at etablere en vandreudstilling. Kulturministeriet giver afslag.
  • 2014: DIF Museet stiftes i Idrættens Hus den 28. marts for at få det juridiske fundament i orden omkring den store samling genstande, der befinder sig i huset.
  • 2017: Et netværk etableres mellem museet og specialforbundene for at styrke interessen for idrættens historie.

Kilde: Skriftet »Danmarks Idrætsforbund Museum, historisk udvikling« af Per Leon Jørgensen

Der findes blandt andet også en gang kaldet Olympia-gangen, hvor en unik samling fotos fra OL i Athen i 1896 pryder væggene.

- Sommer-OL i Athen 1896 var det første OL i moderne tid. Den daværende græske konge var dansk prins. Billedsamlingen fik vi på et tidspunkt fra Amalienborg, forklarer Per Leon Jørgensen, der er museumsleder på DIF Museet, mens han viser rundt i Idrættens Hus.

Et kig i skatkammeret

Langt de fleste effekter er dog pakket væk og bliver opbevaret sikre steder. Blandt dem er museets ældste klenodie, nemlig Christian den 4.'s lærebog om fægtning, der stammer fra kongens barndom i 1600-tallet.

- Udover sin alder er Christian den 4.'s fægtebog blandt andet interessant, fordi hans fægtemesters håndskrevne noter også ses på bogens første side, fortæller Per Leon Jørgensen, da han iført handsker viser dem frem fra gemmerne.

Alt fra svømmepigernes maskot fra 1948 og atlet Holger Nielsens diskos fra OL i Athen i 1896 til et par af Knud Lundbergs fodboldstøvler og diverse danske uniformer, herunder især indmarchdragter fra mange forskellige olympiske lege kan findes i museets samling. Alle som én er genstandene med til at fortælle dansk idrætshistorie.

Den genstand, som museumslederen selv er mest begejstret for, er en fakkel fra OL i Helsingfors 1952.

- Ved OL i 1952 blev der fløjet en fakkel til Aalborg, og den fakkel blev løbet, svømmet, cyklet, sejlet og redet gennem Danmark, indtil den nåede København og Østerbro Stadion, hvor der blev afholdt et stævne, og bagefter blev den roet til midten af Øresund, hvor svenskerne så tog dem videre op mod Finland, fortæller Per Leon Jørgensen.

Den udgave han fremviser er én ud af 21 fysiske fakler, der blev brugt på turen.

Alt dokumenteres og sikres

Når nye genstande finder vej til museet, er det ofte som donationer fra idrætsudøverne selv eller deres efterkommere, der ikke ønsker at tingene samler støv derhjemme. Her er det vigtigt for DIF Museet, at de juridiske forhold omkring donationer foregår ordentligt.

Genstandene kan også være fra lokale museer og samlinger.

Alle indkomne genstandes første stop på museet er registrering og fotografering, der sker i et dertil indrettet rum. Efterfølgende bliver genstandene lagt i dybfryser i 48 timer for at blive sikret mod møl, og herefter indgår de i samlingen.

Udover de tre frivillige medarbejdere og den ene studentermedhjælper, der arbejder med museets samling, er det mest ph.d.-studerende, journalister eller private, som henvender sig, dykker ned i materialet eller stiller spørgsmål til Per Leon Jørgensen.

- Vi er interesseret i, at alle vores ting er så tilgængelige som muligt, siger han.

Blandt museets arbejdsopgaver er også at levere nyhedsbreve, tage fotos, assistere andre museer med udstillinger og viden og meget andet.

- Noget af det, der er sjovt ved arbejdet, er at finde historien bag tingene, som museumslederen formulerer det.

Alle i museets personalegruppe inklusiv ham selv arbejder der på frivillig basis.

- Vi passer på det, vi har, og udvider efter bedste evne, siger han.

Men pladsen kan hurtig blive trang, når samlingen også inkluderer genstande på størrelse med en robåd.

Derfor lever en gammel drøm om på et tidspunkt at flytte museet til større lokaler med idrætshistorisk relevans i hovedstaden også hos museumslederen.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk