23. november 2017
Holbæk Art. Julie Sass.
Foto: Peter Andersen
Holbæk Art. Julie Sass. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: @OPLEVSJÆLLAND: Beton, kunst og brændenældesuppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

@OPLEVSJÆLLAND: Beton, kunst og brændenældesuppe
Opdateret 02. september 2016 kl. 10:52
Oplev - 02. september 2016 kl. 10:11
Af Julie Grothen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag skal Patrick Godborg repræsentere Sjælland ved landsfinalen i Local Cooking. Køkkenchefen fra Restaurant Babette i Vordingborg løb med sejren i den sjællandske dyst. Vi sender gode vibrationer hele vejen til Aarhus, hvor Patrick Godborg skal overbevise dommerpanelet om, at den landets bedste lokale kokkekunst naturligvis leveres på Sjælland.

Og mens kokkene hakker, braiserer og koger løs i det jyske, så kan vi andre nyde godt af de mange ting, der sker på Sjælland. Bare den kommende weekend byder blandt andet på Store Hestedag i Roskilde, Medieløbet i Næstved og afslutningen på festugen i Køge.

Her på redaktionen er der blevet hostet og harket lidt på det sidste. Det er efteråret, som driller. Men vores øgede brug af lommetørklæder og halspastiller betyder også, at det nu er ved at være sæson for de indendørs fornøjelser, som har haft sommeren til at ligge lidt på den lade side, mens vi andre var i vandet eller gik til festivaller.

Sæsonstarten inden for teater og kunst kan du tydeligt se i dette nummer af OPLEV Sjælland, hvor vi blandt andet har været på en vandring i mindeland med kunstneren Martin Bigum, der har en stor udstilling af sine værker på kunstmuseet Arken i Ishøj. Udstillingen tager sit afsæt i Martin Bigums opvækst i Brøndby Strand, hvor han så betonen blive opført, hvor der tidligere havde været jordbærmarker. Det satte sit præg og var måske ligefrem med til at vække kunstneren i ham. Læs selv på side 20 - eller få syn for sagen på Arken, som viser udstillingen helt frem til januar 2017.

Er du ikke helt klar til at rykke inden døre endnu, så er der også kunst i det fri. I Holbæk omdanner Holbæk Art byrummet til lærred for danske og udenlandske kunstnere. Folkene bag kunstbyen satser på ad åre at fylde byrummet i Holbæk med 100 kunstværker af moderne samtidskunst på mure og gavle, så en gåtur gennem Holbæks gader bliver som én stor, åben kunstudstilling. I år er endnu otte nye værker kommet til, så der er god grund til at gå på kunstvandring. Begynd med at læse artiklen på side 4.

I dette nummer af OPLEV Sjælland kan du også finde ud af, hvorfor Nørrebro Teater ikke satser på McDonald's-forestillinger, og hvordan du tilbereder den bedste brændenældesuppe, og så kan du møde piger, der skater og en vintroldmand fra New Zealand.

Rigtig god læsning!
Julie Grothen, redaktionel koordinator

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk