22. november 2019
Otte sangere er udvalgt til koncerten i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Pr-foto
gallery icon

Se billedserie

Otte sangere er udvalgt til koncerten i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Pr-foto
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Amerikanske gospelsangere sætter gang i kirken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amerikanske gospelsangere sætter gang i kirken
Oplev - 08. november 2019 kl. 10:19
Af Jakob Fønss
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tag ikke for stramme jeans på, hvis du skal med til koncerten med amerikanske Harlem Spirit of Gospel i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Korlederen lover, at det bliver umuligt at sidde stille.

arrow Læs også: Amerikansk gospelkor fyrede op under kirke

- Jeg oplevede, at vi havde besøg af hundredvis af europæiske turister til vores gudstjeneste hver søndag og mange spurgte, om vi ikke kunne komme til Europa og synge gospel. Det valgte vi så at sige ja til, og det har været en stor oplevelse for vores gospelkor, siger Anthony Morgan.

Han er leder af koret Harlem Spirit of Gospel, som hører under Memorial Baptist Church i Harlem, New York.

Koret optrådte i Danmark sidste år, hvor det blev til koncerter i blandt andet Odense, Holbæk og København. Det var så stor en succes, at koret vender tilbage i år for at give koncerter i Ringsted og København.

Fakta:
  • Harlem Spirit og Gospel featuring Anthony Morgan optræder under deres spirituelle leder pastor Renee F. Washingtom fra Memorial Baptist Church i bydelen Harlem i New York.
  • Koncerten i København er allerede udsolgt, men der er fortsat billetter til koncerten i Sct. Bendts Kirke i Ringsted mandag 2. december klokken 19. Billetter kan købes på www.billetto.dk.

- Jeg er meget begejstret over, at vi vender tilbage til Danmark igen i år. Jeg havde den store fornøjelse sidste år at få mulighed for at opleve H.C. Andersens hus. Det var en stor personlig oplevelse, fortæller Anthony Morgan.

Talenter er udtaget

The Harlem Spirit of Gospel fra New York tager allerede af sted på en amerikansk turne 13. november og flyver herefter til Danmark 29. november for at være klar til koncerter i Sankt Johannes Kirke på Nørrebro i København søndag 1. december kl. 17 og i Sct. Bendts Kirke i Ringsted mandag 2. december klokken 19. Efter koncerten i Ringsted rejser koret videre til Italien.

- Denne gang har jeg valgt at tage vores unge sangere med. De er i midt 20'erne og har aldrig været i Europa før. Til gengæld har de masser af talent, lover Anthony Morgan.

Han fremhæver blandt andet Jay Robinson, der har vundet en stor sangkonkurrence med deltagelse af flere tusind talenter.

Sangerne i Harlem Spirit of Gospel Choir er alle nøje udvalgt af Anthony Morgan og de har optrådt med en række af de største gospelkor i USA og med prominente navne som Aretha Franklin, Diana Ross, Stevie Wonder og Christina Aguilera.

- Jeg er meget omhyggelig, når jeg udvælger sangere til koret. Det vigtigste er, at de har en stærk personlighed, ser godt ud og har en fremragende stemme. Jeg tager altid ud og ser dem optræde i deres egen kirke, inden jeg beslutter mig, forklarer den karismatiske korleder og tilføjer:

- Det er vigtigt at gøre sig klart, at det at synge gospel er anderledes end at synge almindelige sange. Gospel er en følelse og en ånd, som man formidler videre til sit publikum.

Gospel er anderledes

Korets medlemmer er alle professionelle musiklærere, og Anthony Morgan havde håbet, at han kunne arrangere en workshop i forbindelse med besøget i Danmark, men det var ikke muligt denne gang.

Til de danske koncerter stiller koret op med otte sangere, mens flere af korets i alt 45 medlemmer gør dem selskab til koncerterne i Italien.

Ved koncerten i Sct. Bendts Kirke i Ringsted vil det lokale gospelkor »Ringsted Gospel Choir« agere opvarmningskor og synge to sange med det amerikanske kor til sidst i koncerten.

- Normalt sidder publikum stille til kirkekoncerter, men det vil jeg godt love bliver anderledes til vores koncerter. Her forventer vi, at publikum deltager, og det kommer faktisk helt af sig selv.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk