21. oktober 2018
Der kommer flere og flere piger i Vordingborg IF. Her er det de yngste spillere. I midten Ida Henriksen Terkildsen.  Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der kommer flere og flere piger i Vordingborg IF. Her er det de yngste spillere. I midten Ida Henriksen Terkildsen. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen +45 20471567
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets fodboldklub satser på pigerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets fodboldklub satser på pigerne
Oplev - 19. januar 2018 kl. 10:48
Af Lars Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et sandt boom. Sådan beskriver træner Brian Baran udviklingen i pigefodbolden i Vordingborg.

For fire år siden startede fodboldklubben Vordingborg IF en ny satsning på pigefodbold. Dengang var der seks piger. I dag er der 30. Det har bragt det samlede antal piger og kvinder i fodboldklubben op på omkring 80.

Sidste sommers EM i fodbold for kvinder har en stor del af æren for fremgangen med Harder, Nadim eller Veje som ikoner for den nye generation af kvindelige fodboldspillere.

Men klubben har også gjort meget selv for at få flere piger til, og det gælder ikke kun til egen klub, men til klubber rundt om i lokalområdet.

Der blev smedet, mens jernet var varmt i sommer med et besøg af DBUs »pigeraket«, hvor 180 lokale piger kom i træningstøjet.

Det massive sats på pigerne er en af de helt afgørende årsager til, at fodboldklubben er blevet kåret til årets fodboldklub på Sjælland af DBU.

- Vordingborg IF er en klub, der inspirerer. I rummer alt, som foreningslivet kan. I tænker nyt, I tager ansvar for lokalområdet, I er gode ambassadører for DBU Sjælland, og I er ikke bange for at stikke snuden frem og tage en chance, lyder begrundelsen fra DBU Sjælland.

Kvindehold i fremgang

Vordingborg IFs kvindehold er et fællesprojekt med NFC i Nykøbing Falster. Håbet er, at 1. holdet til sommer kan rykke op fra Sjællandsserien.

- Det går rigtig godt med kvindeholdet. Den store udfordring er jo, at rigtig mange unge rejser til København efter gymnasietiden, og så er det svært at fastholde dem i klubben. Vi har lavet samarbejdet med Nykøbing Falster, for at vi kan fremtidssikre kvindefodbolden i Vordingborg, men også fordi vi gerne vil mere med den, forklarer Brian Baran, der både træner klubbens yngste piger og kvindernes 1. hold.

Alle kan spille fodbold

På Vordingborg IFs hastigt voksende pigehold er spillerne glade for at få flere og flere at spille sammen med.

- Det er sjovt at røre sig, og det er sjovt at være sammen med de andre på et hold. Man bliver rystet meget sammen, fortæller 9-årige Clara Jensen, der dog har oplevet i skolen, at det ikke er alle, der helt forstår hendes interesse for fodbold.

- Mange af drengene synes ikke, at piger kan spille fodbold, fortæller hun.

- Nogle af dem synes også, der er modigt, at vi tør spille det, tilføjer 8-årige Ida Henriksen Terkildsen.

- Det er mærkeligt, for alle kan jo spille fodbold. Drenge kan jo også lave gymnastik, lyder det fra Clara Jensen.

Går efter prisen

Med kåringen som årets fodboldklub på Sjælland går Vordingborg IF videre i konkurrencen om at blive årets danske fodboldklub.

Vinderen findes på DBUs repræsentantskabsmøde i marts. Årets fodboldklub går dernæst videre i konkurrencen om at blive årets europæiske fodboldklub - UEFA Best Grassroots club.

Derfor årets fodboldklub på Sjælland:
Medlemsfremgang fra 422 til 602 medlemmer.


Rummelighed og nytænkning med blandt andet »Spil bold mand« for kronisk syge mænd.


Ansvar for lokalområdet og samarbejde med andre klubber.
Gode ambassadører for DBU Sjælland og projekter indenfor pigefodbold, rekruttering og organisering.


Tør tage chancer og tænke ud af boksen. Blandt andet ved at overtage Vordingborg Festuge.


Tidligere vindere:


2016: Melby Liseleje


2015: IF Bytoften


2014: Brøndbyernes IF


2013: Holmegaard GB


2012: Jyllinge FC


Kilde: DBU Sjælland

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk