14. november 2018
På Mosede Fort markeres 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning. Foto: Thomas Olsen
På Mosede Fort markeres 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning: Der var revolution i luften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

100-året for 1. Verdenskrigs afslutning: Der var revolution i luften
Oplev - 09. november 2018 kl. 09:53
Af Petter Becker-Jostes
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jublende menneskemængder på gader og sporvogne, dannebrog overalt og stearinlys i vinduerne. Når talen falder på Danmarks befrielse den 5. maj 1945, har de allerfleste et billede af, hvad der skete. Anderledes forholder det sig med afslutningen på Første Verdenskrig den 11. november 1918, altså for snart nøjagtigt 100 år siden. Her er det nok de færreste danskere, der har et billede af, hvad der skete.

arrow Læs også: 100-året for 1. Verdenskrigs afslutning: Soldater kedede sig bravt

Spørger man Kristian Bruhn, der er museumsinspektør ved Mosede Fort og ph.d. i historie, lignede situationen i november 1918 i Paris og London på mange måder den i maj 1945: Krigstræthed kombineret med glæden over at være kommet ud af krigen som sejrherre. Sådan var det ikke i Danmark, fortæller Kristian Bruhn: - Den 11. november er markant anderledes end 5. maj. For det første var Danmark ikke besat og med i krigen. Men herhjemme var der skyhøj arbejdsløshed, boligmangel og dyrtid på grund af krigen, siger Kristian Bruhn.

Revolution i luften
Dertil kom den spanske syge - influenzaen, der slog mange millioner mennesker ihjel over hele verden og krævede 14.000 dødsofre i Danmark - samt revolutionsstemningen eller -frygten, udløst af den russiske revolution og uroen efter krigens afslutning, og som ikke bare udmøntede sig i konkrete revolutioner flere steder i Europa, men også markerede sig herhjemme.

- Gårdejeren 10 kilometer uden for Kalundborg mærkede mest konsekvenserne af den konstante ressourcemangel. I København var det helt anderledes: Urolighederne på Grønttorvet (nu Israels Plads, red.) varede i flere dage, og venstrefløjen kæmpede for revolution. Det lykkedes ikke, men kigger man i politiledelsen, officerernes og ministrenes dagbøger, kan man se, at de ikke levede i bagklogskabens lys. De havde ikke en »rolig nu«-stemning om, at revolutionen ikke ville komme til Danmark, siger Kristian Bruhn.

Sendt hurtigt hjem
Derfor blev soldaterne da også sendt hurtigt hjem efter krigens afslutning for at sikre, at vi ikke også i Danmark fik arbejder- og soldaterråd efter russisk forbillede.

Derudover blev der passet ekstra godt på nøglerne til ammunitionsdepoterne, som Kristian Bruhn udtrykker det. Det betød, at bønderne selv måtte rydde op efter soldaterne og for eksempel rydde Tunestillingen.

Som kompensation fik jordejerne de materialer, som var på grunden, herunder deres del af de planker i de skyttegrave, der i 1916 var blevet anlagt mellem Mosede Fort over Tunestillingen og videre til Veddelev. På samme strækning var der også blevet lagt 4400 kilometer pigtråd. Plankerne kunne de bruge til at bygge lader, og pigtråden kunne man smelte om og sælge. Sværere var det med andre dele af skyttegravslinjen:

- Betonklodserne, som maskingeværerne stod på med 500 meters mellemrum, ligger der stadig, siger Kristian Bruhn.

Tip os

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Redaktionen

Ring på 88 42 03 08 eller skriv til:
oplev@sn.dk

Annoncer

Ring på 43 77 26 30 eller skriv til:
oplev.salg@sn.dk