9. december 2019
Odsherred Kommune vil rekruttere op til 25 procent af de forordnede til valgstederne. Billedet er viser valgforordnede i Vig til EU-valget i maj. Foto: Peter Andersen
gallery icon

Se billedserie

Odsherred Kommune vil rekruttere op til 25 procent af de forordnede til valgstederne. Billedet er viser valgforordnede i Vig til EU-valget i maj. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vil rekruttere via sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vil rekruttere via sociale medier
Odsherred - 22. november 2019 kl. 06:42
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når der er valg, kræver det i Odsherred omkring 100 tilforordnede, som skal kontrollere, at alt foregår korrekt, og som om aftenen skal tælle stemmerne sammen.

I 2019 har der været valg til både EU-parlamentet og Folketinget. De tilforordnede og valgstyrerne findes almindeligvis gennem de politiske partier, men i år havde partier sværere end tidligere med at finde frivillige, og derfor brugte valgsekretariatet sociale medier, især Facebook, til at finde et tilstrækkeligt antal. Og det blev en stor succes.

Økonomiudvalget anbefalede derfor forleden byrådet at give administrationen tilladelse til at rekruttere op til 25 procent af de tilforordnede vælgere via sociale medier, når der i fremtiden skal afholdes valg eller folkeafstemning.

Valgstyrerformanden og valgbestyrelsen bliver fortsat udpeget af byrådet.

Borgmester Thomas Adelskov (S) glæder sig over, at kommunen via de sociale medier kan få flere borgere til at deltage i denne vigtige del af demokratiet.

- Vi blev rigtig glade for de borgere, der meldte sig sidste gang. Det virkede enormt godt på valgstederne, og nu vil vi gerne systematisere rekrutteringen lidt, siger Thomas Adelskov.

Han fremhæver, at det var et bredt udsnit af borgere, også unge, som henvendte sig for at blive tilforordnede tidligere på året.

De tilforordnede får diæter for deres indsats.

Valgstederne har åbent fra kl. 8 og 12 timer frem. Herefter skal stemmerne tælles op.

- Det kan blive en lang dag, men det er også en meget spændende dag at være med til, understreger Thomas Adelskov.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk