11. november 2019
Når Vig Tuske- og Kræmmermarked holder årets sidste kræmmermarkeder vil en stor del af pladsen være spærret af på grund af oversvømmelse efter regnskyl.

Torvemester Søren Helbo (tv.) og Jørgen Preuss fra Vig Familieby besigtiger oversvømmelsen. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Når Vig Tuske- og Kræmmermarked holder årets sidste kræmmermarkeder vil en stor del af pladsen være spærret af på grund af oversvømmelse efter regnskyl. Torvemester Søren Helbo (tv.) og Jørgen Preuss fra Vig Familieby besigtiger oversvømmelsen. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vig-markedet skrumper på grund af oversvømmelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vig-markedet skrumper på grund af oversvømmelse
Odsherred - 15. oktober 2019 kl. 17:03
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Vig Tuske- og Kræmmermarked onsdag den 16. og lørdag den 19. oktober holder årets sidste kræmmermarkeder, de traditionsrige markeder i efterårsferien hvor der forventes mange mennesker, vil en stor del af pladsen være spærret af på grund af oversvømmelse efter de voldsomme regnskyl i sidste uge.

Åen, der afvander mosen ved Vig-markedet, er gået over sine bredder og har skabt stor oversvømmelse, fordi regnvandsledningen, der skal føre vandet til regnvandsbassinet ved Baeshøjgård, ikke er dimensioneret til så store mængder.

Odsherred Forsyning tjekkede mandag, at der er hul igennem, men vandet render meget langsomt på grund af ophobning.

- Efter søndagens regn er oversvømmelsen blevet bredere, så vi afspærrer ved oversvømmelsen og etablerer boder på den del af pladsen, der er tør, siger torvemester Søren Helbo.

- Hvis situationen er som nu, kan vi kun få plads til 175 kræmmere onsdag og lørdag.

- Under normale omstændigheder, med 15 graders varme og sol på sæsonens sidste markedsdag om lørdagen, plejer der at komme 400 kræmmere, så det er jo en stor indskrænkning, siger Søren Helbo.

Der plejer ikke at komme helt så mange kræmmere til onsdagens marked i efterårsferien.

Kræmmere, der har reserveret pladser på det område, som nu er druknet i regnvand, får tilbudt nye pladser på den højtliggende del af pladsen.

Og for alle andre er det »først til mølle« for at få en plads.

- Normalt åbner vi bommen ved 6.30-tiden, men ikke her på de to sidste markedsdage - der åbner vi først, når vi har tjekket pladsen, og det er blevet så lyst, at kræmmerne ikke kører ud i de oversvømmede områder.

- I lørdags måtte vi ud for at trække biler fri, der var kørt fast i mudder, fortæller Søren Helbo.

- Vi kan desværre ikke pumpe vandet væk fra det oversvømmede område - mosen er fyldt helt op og sender bare mere vand gennem åen og ud på pladsen. Vi må vente på, at det trækker væk selv, siger torvemesteren.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk