23. juni 2018
Et mini-maraton på 1,35 km for  især de mindste var dagens første løb. Foto: Torben Andersen
gallery icon

Se billedserie

Et mini-maraton på 1,35 km for især de mindste var dagens første løb. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vig-familier i løbesko

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vig-familier i løbesko
Odsherred - 26. maj 2018 kl. 13:57
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For fjerde år i træk blev der lørdag holdt familieløb i Vig. Skolen og festivalen arrangerer i fællesskab løbet, som hvert år samler op mod 300 deltagere. I 20 graders varme og høj sol var forventningerne store hos de mange løbere, som blev sendt afsted efter fælles opvarmning. Afdelingsleder på Sydskolens afdeling i Vig Mette Vadsager fortæller, at det er helt naturligt for skolen at engagere sig i familieløbet.

- Løbet falder godt i tråd med, at vi er en idrætsprofilskole, som åbner sig for omverdenen. Her arbejder vi sammen med andre aktører, sagde Mette Vadsager.

På skolen i Vig er der skemalagt motion hver dag.

- Op til familieløbet har eleverne haft en masse forskellige løbelege, sagde hun.

Familieløbet havde tidligere en 10 km-distance, men den blev droppet i år. Løbene var på 1,35 km, 3,3 km og 5 km.

- Vi har nu endnu mere fokus på familiedelen, så derfor er der ikke nogen 10 km i år, sagde Mette Vadsager, som selv er ivrig løber.

Byrådspolitiker Søren With (S) skød løbet i gang, mens Mathias Hansen (V) kommenterede undervejs.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk