21. marts 2019
Pop-stjernen Christopher er ét af trækplastrene på Vig Festival 2019.
gallery icon

Se billedserie

Pop-stjernen Christopher er ét af trækplastrene på Vig Festival 2019.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vig Festivals billetsalg er kommet drøngodt fra start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vig Festivals billetsalg er kommet drøngodt fra start
Odsherred - 17. februar 2019 kl. 15:47
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med stærke musikalske navne som Nephew og Christopher som træk-kræfter og en profil, der er tilbage på familie-sporet, er Vig Festival kommet drøngodt fra start med billetsalget til festivalen 2019.

- I forhold til samme tid sidste år ligger vi 20 procent over, så det er rigtigt fint. Vi er meget glade og ydmyge, siger formand Ole Larsen

Det er andet år i træk, at billetforsalget tordner fra start. På samme tid i 2018 lå billetforsalget 17 procent over i forhold til 2017.

- Vi håber, det er fordi folk synes, vi laver en god festival, og at de er tilfredse med musikprogrammet. Og vi håber, at den gode tendens fortsætter, siger Ole Larsen.

- Det fine billetsalg giver os ro i maven. Jo tættere vi kommer på vores nulpunkts-omsætningstal på 10.300 billetter, jo mere rolige bliver vi, siger Ole Larsen.

- Måske har det haft en effekt, at vi sidste år - for første gang i mange år - kunne melde udsolgt. Men vi håber også, at det her er fordi folk hygger sig på vores festival, siger formanden.

Han håber at kunne melde udsolgt på Vig Festival 2019.

- Hvis tendensen fortsætter, så tror jeg, vi kan melde udsolgt igen, siger Ole Larsen.

Festivalpladsen er bygget til at rumme 19.000-20.000 gæster om dagen, inklusiv hjælpere og børn.

Vig Festival 2019 byder - ud over Nephew og Christopher - på navne som Infernal, Aqua, Gnags, Jacob Dinesen, The Minds of 99, Benal, Sømændene, Malte Ebert, Kato og Gilli.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk