18. september 2021
Susan Mortensen (t.v.) og Tina Flohr Karlsen har kendt hinanden siden barndommen, og har nu succes med instagramprofilen Dit og Mit Odsherred. Foto: Dit og Mit Odsherred
Susan Mortensen (t.v.) og Tina Flohr Karlsen har kendt hinanden siden barndommen, og har nu succes med instagramprofilen Dit og Mit Odsherred. Foto: Dit og Mit Odsherred
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veninder fik god idé: Stor succes på sociale medier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veninder fik god idé: Stor succes på sociale medier
Odsherred - 27. juli 2021 kl. 09:30

Det er omtrent tre måneder siden at Susan Mortensen og Tina Flohr Karlsen fik en god idé som de straks førte ud i livet; de ville lave en Instagramprofil for Odsherred som turister og fastboende kan nyde godt af. Det har hurtigt vist sig at være en forrygende idé og pigerne bliver nu lagt ned med rosende ord og tilstrømmende følgere på Instagramprofilen med navnet @ditogmitodsherred.

Profilen er bygget op med flotte billeder fra området suppleret med overskuelige højdepunkter, hvor man kan klikke sig ind på lige netop det, man søger inspiration til i Odsherred - mad, is, oplevelser, badesteder, ture eller andet.

De to barndomsveninder fra Nr. Asmindrup fik ideen i slutningen af april og samme aften var profilen klar.

- Det er det gode ved Instagram og Facebook, fortæller Susan Mortensen i en mail til Nordvestnyt.

Susan Mortensen arbejder med de sociale medier til dagligt i Danbolig Holbæk. - Man kan rykke relativt hurtigt på en idé, og man behøver ikke være noget teknisk geni for at lave content (indhold, red.), der ser fint ud, skriver hun videre.

I starten skulle profilen tilrettes så den fik det rette layout, et logo og ikke mindst et navn.

-Navnet er det eneste vi havde lidt svært ved at blive enige om, men vi er blevet rigtig glade for resultatet, for det er jo nemlig både mit, Susans og alle andres Odsherred - med andre ord »Dit og mit«, fortæller Tina Flohr Karlsen.

Pigerne har været veninder siden barndommen, de har spillet håndbold sammen i ungdomsårene og har leget sammen siden de var helt små, så samarbejdet mellem pigerne fejler ingenting.

- Som små havde vi faktisk mange små iværksætterprojekter sammen, det er pudsigt at tænke tilbage på nu, hvor vi for Gud ved hvilken gangs skyld, søsætter et nyt projekt - denne gang med lidt mere succes end som børn, fortæller de.

Veninderne fordrev dengang tiden som bl.a. kogebogsforfattere, vejbodpassere og blomstersælgere fra primært Tinas Flohr Karlsens barndomshjem, den gamle smedje på Hønsinge Nørremark, hvor Tinas forældre.

Tina arbejder til daglig som vejingeniør og er dygtig til at sætte ting i system og lave skemaer, have et øje på hver finger og danne sig et overblik over f.eks. alle de forskellige begivenheder som finder sted i Odsherred, mens Susan udgør duoens mere kreative medlem og naturmenneske. Den store kærlighed til Odsherred er fælles for dem begge.

De to instagrammere fortæller, at profilen hver dag får mellem 50 og 100 nye følgere

- Vi havde aldrig turde håbe på, at vi ville blive mødt med så meget imødekommenhed, fortæller pigerne, der følges af lige dele lokale og københavnere på profilen.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk