

Se billedserie
- Det er ingen hemmelighed, at vi kun var 32 stemmer fra ikke at blive repræsenteret i byrådet ved sidste valg, hvor vi ikke var i valgforbund med andre partier. Den risiko var for høj, siger Thomas Nicolaisen (R).
De Radikale og den nystiftede borgerliste Nyt Odsherred meldte mandag formiddag ud, at de har indgået vagforbund ved det kommende kommunalvalg, som afholdes i november i år.
- Vi vil undgå stemmespild på midten, og fordi begge parter er midtersøgende, og vil arbejde for en stærk økonomisk politik for Odsherred, giver det god mening med et valgforbund. Vi stiller op med hver vores partiprogrammer, og er åbne for at andre partier kan indgå i valgforbundet, siger spidskandidat for Nyt Odsherred, Karina Vincentz.
Der er tale om et teknisk valgforbund, som ophører klokken 20.00 på valgdagen. Foruden de forskellige partiprogrammer, står det også de to partier frit, hvem de vil pege på som borgmester. Nyt Odsherred har allerede har meldt ud, at Karina Vincentz er deres borgmesterkandidat, men de Radikale endnu ikke taget stilling.
- Det regnebræt er ikke gjort op endnu. Vi kommer med en udmelding efter sommeren, og du får mig ikke til at sige mere, siger Thomas Nicolaisen, som heller ikke vil afsløre, om han ser sig selv som en mulig borgmesterkandidat.
Parterne er enige om, at de vil kunne samarbejde fremadrettet i byrådet.
- Det har også en betydning. Vi kunne aldrig være gået i valgforbund med DF eller Ny Borgerlige, siger Thomas Nicolaisen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her