31. maj 2020
Teaterleder Simon Vagn Jensen (t.v.), her sammen med skuespiller-kollega Henrik Ipsen i forestillingen »Halvgamle Mænd«, er stærkt udfordret på grund af byggeri-forsinkelse og corona-nedlukning. Foto: Stefan Andreasen
Teaterleder Simon Vagn Jensen (t.v.), her sammen med skuespiller-kollega Henrik Ipsen i forestillingen »Halvgamle Mænd«, er stærkt udfordret på grund af byggeri-forsinkelse og corona-nedlukning. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udfordringer på stribe for lille teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udfordringer på stribe for lille teater
Odsherred - 25. marts 2020 kl. 08:44
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Odsherred Teater var i forvejen sat hårdt på prøve på grund af det forsinkede teatersals-byggeri, der inden længe skal i ny licitation efter byggefirmaets konkurs, og nu kommer samfundets corona-nedlukning så oven i.

- Vi er stærkt udfordret lige nu. Det er som at være i et limbo på alle områder. Det er enormt svært at tage beslutninger og langtidsplanlægge, fordi der er så mange usikre faktorer. Under normale omstændigheder skulle vi være klar med det næste sæsonprogram og være i gang med arbejdet med åbningsforestillingen, men det hele er sat på standby, siger en frustreret teaterleder Simon Vagn Jensen.

Teatret er dog ikke, som flere københavnske teatre og spillesteder, truet på eksistensen på nuværende tidspunkt. Det handler mere om en handlings-lammelse og uvisheden på den lange bane på grund af corona og byggeri-forsinkelse.

- Vi kan selvfølgelig godt mærke aflysningerne af vores turné med »Når alt kommer til alt« til Kalundborgs forsamlingshuse, og vi ved ikke, om vores turné med »Halvgamle mænd« i april bliver til noget. Teaterforeningens program og andre gæstespil er jo også lagt ned, og vi må - ligesom andre kulturinstitutioner - aflyse arrangementer. Jeg er også bekymret for Teatercaféen, der jo er lukket helt ned, siger Simon Vagn Jensen.

- Med hensyn til byggeriet gør alle deres bedste, for at det skal gå så hurtigt igennem som muligt med den nye licitation, men der er mange aktører inde over, og vi kan ikke bare lige fremskynde processen, siger Simon Vagn Jensen.

Åbningsforestillingen for den nye teatersal, der oprindeligt - efter de første byggeplaner - skulle spille i efteråret 2020, kan nu risikere at blive udskudt til september 2021 på grund af byggefirmaets konkurs, ny licitation og udskydelse af byggestart og -færdiggørelse.

Teaterlederen glæder sig dog over, at Dragsholmrevyen efter al sandsynlighed ikke rammes af samfundets corona-nedlukning og spiller på teatret i Algade hele sommeren.

- Vi satser på, at Dragsholmrevyen kommer til at køre som planlagt. Holdet rykker ind på teatret og begynder prøver 4. juni, har premiere den 25. juni og spiller frem til 8. august, siger Simon Vagn Jensen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk