30. september 2020
Kaffe og pålægschokolade var det første der røg i vognen.
gallery icon

Se billedserie

Kaffe og pålægschokolade var det første der røg i vognen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Udfordring: Tøm butikken på to minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udfordring: Tøm butikken på to minutter
Opdateret 31. maj 2020 kl. 09:27
Odsherred - 31. maj 2020 kl. 09:00
Af Preben Moth

Købmand Jesper Christensen, Min Købmand, deltog fornylig i en landsdækkende konkurrence indenfor kæden.

- Der var 10 butikker der vandt, og hver butik kunne trække lod mellem de kunder, der havde deltaget i konkurrencen, fortæller Jesper Christensen.

Udfordringen for kunden var at tømme butikken på to minutter.

Der var nogle få undtagelser blandt varerne der ikke kunne vælges og af de øvrige højst tre varer af samme slags.

Fredag den 29. maj kl. 15.45 troppede vinderen sommerhusejer René Aagesen op i butikken i Nyrup for at blive sat ind i reglerne.

- Du kan ikke tage spiritus, tobak, medicin, aviser, ugeblade, frimærke, danske spils produkter, gavekort og modermælkserstatning og højst tre ting af samme vare, forklarede købmand Jesper Christensen.

Da butikken var tømt for de sidste kunder et par minutter efter kl 16 talte købmanden ned: 3, 2 1, start og René ræsede ind i butikken.

Tre poser kaffe lige indenfor døren var det første, siden pålægschokolade, tre lyse og tre mørke, og så gik det i rask trav ind igennem det meste af butikken, og kød, ost, vin, mange slikposer og tre æsker chokolade blev nogle gange næsten skovlet ned i indkøbsvognen.

Det sidste han valgte var en blomst og en buket røde roser til hustruen Susanne, der spændt ventede udenfor sammen med mange andre.

- Jeg havde altså ønsket mig en Rørvig Spegepølse og hummer, sagde Susanne.

- Dem har jeg glemt, men jeg huskede den gode stærke ost, som butikken har, lød svaret.

- Det bliver ikke afsløret nu for hvor meget der blev samlet ind. I stedet laver vi en konkurrence på Facebook, hvor man kan forsøge at gætte det rigtige beløb og vinde noget, sluttede Jesper Christensen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk