13. november 2019
Direktør Hans Jensen har valgt at lukke restaurant Bothwell i Dragsholm Golfklub med øjeblikkelig virkning.
Direktør Hans Jensen har valgt at lukke restaurant Bothwell i Dragsholm Golfklub med øjeblikkelig virkning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uden varsel: Restaurant i golfklub lukket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uden varsel: Restaurant i golfklub lukket
Odsherred - 01. november 2019 kl. 06:45
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er slut med at nyde den fantastiske udsigt ud over golfbanerne og Lammefjordens landskab fra Dragsholm Golfklubs restaurant Bothwell. Onsdag modtog medlemmer af klubben en mail fra direktør Hans Jensen, som driver stedet som anpartsselskab, hvor han med stor beklagelse gjorde opmærksom på, at stedet var lukket med øjeblikkelig virkning.

- Det er det økonomiske grundlag, som ikke kunne hænge sammen. Jeg har hele tiden kæmpet for det sted, og troet på det, men lønudgifterne har vist sig at være langt højere, end jeg havde regnet med, siger Hans Jensen til Nordvestnyt.

Han har været personligt og økonomisk engageret i forretningen, og lider et mindre økonomisk tab med lukningen.

- Mine medarbejdere er sikret deres løn gennem Lønmodtagernes Garantifond, så de taber ikke noget. De blev orienteret i går, som alle andre, siger Hans Jensen.

Restaurant Bothwell benyttes også til private fester, og ifølge Hans Jensen var der mange forudbestilte arrangementer.

- Men de er nu aflyst, og alle, som havde bestilt lokaler, skulle gerne have fået besked, siger Hans Jensen.

Golfspillerne, som benytter klubben, må i den nærmeste fremtid altså kigge langt efter et hyggeligt sted, at indtage frokosten.

- Der kommer et køleskab ned i kælderen, hvor de kan købe en øl eller en vand, siger Hans Jensen

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Golfklubbens formand Leo Cordua.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk