22. september 2021
Turister efterlyser i stigende grad mulighed for at lade elbilen op i Nykøbing.  Foto: Marianne Nielsen
Turister efterlyser i stigende grad mulighed for at lade elbilen op i Nykøbing. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Turisterne efterlyser ladeplads til elbiler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Turisterne efterlyser ladeplads til elbiler
Opdateret 05. august 2021 kl. 09:09
Odsherred - 05. august 2021 kl. 08:39
Af Marianne Nielsen

Antallet af elbiler danskernes indkørsler er i stærk vækst, og mange vælger en løsning, så de kan lade deres eldrevne køretøj op i carporten om natten. Men når turen går ud i ferielandet, så kniber det mere med at få strøm på bilen.

Coronapandemien sendte mange i sommerhus - enten eget eller lejet, og skubbede til en trend, hvor sommerhusene og kravene til installationerne har ændret sig. Der skal være hurtigt og stabilt intetnet, så arbejdet kan klares på solterrassen og flere er nu også begyndt at få installeret elbilladere.

- Nu ser vi, at rigtig mange gæster fravælger sommerhuse, hvor det ikke er muligt at få ladet elbilen op på stedet, siger Poul Fejer Christiansen, der er vicedirektør i Feriehusudlejernes Brancheforening i en pressemeddelelse fra firmaet Blue Install.

Blue Install er en frivillig landsdækkende sammenslutning af el-installatører med speciale i at etablere ladestandere til elbiler. Her mærkes også en øget efterspørgsel.

Hos turistbureauet i Nykøbing har man også noteret sig en øget interesse for, om de sommerhuse, der udlejes, har lademulighed.

- Det bliver i stigende grad et konkurrenceparameter, og ud af vores 365 udlejningshuse er der 14 med lademulighed. Forventningen er, at det tal vil stige stille og roligt. Har man varmepumpe i sommerhuset, så er der også elrefusion og dermed kan der være en forretning i det for udlejerne, uddyber turistchef i Visit Odsherred, Claus Rex.

Turistchefen oplever også, at der er en stigning i antallet af turister, der efterspørger lademuligheder i det offentlige rum.

- Vi får flere og flere henvendelser fra turister, der spørger hvorfor der ikke er en ladestander et sted i Nykøbing, og set fra vores synsvinkel, så er vi galde for den vej udviklingen går, men kunne godt ønske os, at det gik lidt hurtigere. Der er mange potentielle kunder, og lige nu er der lidt flaskehals, siger turistchefen.

Der findes blandt andet lademuligheder i Fårevejle Kirkeby, Dragsholm Slot, Vig og på færgehavnen på Sjællands Odde.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk