18. september 2021
Børnecomedyklubben er både for børn og voksne, og publikum i alle aldre var da også godt underholdt. Foto: Rune Reggelsen Skjold
gallery icon

Se billedserie

Børnecomedyklubben er både for børn og voksne, og publikum i alle aldre var da også godt underholdt. Foto: Rune Reggelsen Skjold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tryl, teater og freestyle rapper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tryl, teater og freestyle rapper
Opdateret 31. juli 2021 kl. 15:44
Odsherred - 31. juli 2021 kl. 15:16
Af Rune Reggelsen Skjold

Kan man rime på grusgrav - ja, det kan man da, for det gjorde freestylerapper Frederik, alias Klaskefar, da han og resten af holdet bag Comedyklubben Junior lørdag underholdt børn - og deres forældre samt tilfældige forbipasserende på Algade foran Odsherred Teater.

Tryllekunstner Anders' trick med reb gav flere publikummer et forundret udtryk i ansigtet, blandt dem Esther Bjerglund Thomsen, der var ret imponeret.

- Det var ret vildt, det han kunne, lød det efter showet, hvilket fætter Johan Bjerglund Lassen var enig i.

- De var gode til at få gang i publikum. Det var rigtig sjovt, fastslog han.

Flere stoppede op

Og truppen fik virkelig fat i publikum, for efterhånden som showet skred frem, var der flere og flere, der stoppede op på gaden for lige at følge med i, hvad Anders tryllede, Frederik rappede eller Valdemar og Palle egentlig fik rodet sig ud i i løbet af deres improteater.

Det er faktisk også en del af konceptet, fortæller Valdemar Pustelnik, der står bag comedyklubben for børn.

- Tryl og musik og komik kan bare sætte gang i gaden. Og folk skal jo lige se, hvad det er, der foregår, forklarer han og fortæller, at det er andet år i træk, den lille comedyklub sætter gang i Algade.

- Det er jo sjovt at optræde for børnene og deres forældre, og vi laver noget, som både børn og voksne kan grine af, siger Valdemar Pustelnik, der udover konferencier-rollen altså også er en del af improteaterduoen.

Comedyklubben for børn - og deres forældre og forbipasserende - åbner dørene igen på lørdag 7. august foran Odsherred Teater.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk