12. november 2019
Oddenvej tæt ved krydset mod Nyrup har i flere dage været oversvømmet efter weekendens kraftige regnskyl. Foto: Helene Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Oddenvej tæt ved krydset mod Nyrup har i flere dage været oversvømmet efter weekendens kraftige regnskyl. Foto: Helene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trafikal forvirring ved oversvømmet vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trafikal forvirring ved oversvømmet vej
Odsherred - 16. oktober 2019 kl. 17:35
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Enkelte bilister overså advarselsskiltet eller valgte med vilje at suse igennem den 15-20 centimeter dybe sø på begge kørebaner på Oddenvej ved Nyrup.

I hvert fald var der store sprøjt på kørebanen med jævne mellemrum. De fleste bilister valgte dog at sænke farten betydeligt og liste sig gennem den uønskede sø.

Grøften i den ene side af vejen var fyldt med vand, og det var formodentlig der, årsagen til oversvømmelsen skulle findes.

- Det var også galt der sidste år, så kommunen skal tydeligvis have gjort noget ved afløbet i grøften, skriver Inger Kristensen fra Havnebyen i en mail til Nordvestnyt.

Leder for Plan, Klima og Trafik i Odsherred Kommune, Signe Skovgaard, fortæller til Nordvestnyt, at man er opmærksom på problemet med oversvømmelsen på Oddenvejen. Hun har ikke noget umiddelbart bud på, hvorfor vejen er oversvømmet netop på det sted, men har rettet henvendelse til det kommunale trafikteam.

- Der er opsat skilte. En medarbejder var ude at kigge i går og en anden dag. Vandet falder i det tempo, drænene kan håndtere. Vi har i forvejen bestilt en tømning af sandfanget, men vandet kan ikke løbe hurtigere væk, skriver kommunens trafikteam.

Signe Skovgaard fortæller, at kommunen fik 20 henvendelser om pytter på vejene mandag.

- Jeg kan kun anbefale alle at sende os et praj, hvis der er problemer. Vi kommer jo ikke rundt i hele kommunen, som borgerne gør. Vi ved godt, at der er nogle steder, som er mere udfordrede ved kraftige regnskyl. Men send os endelig en henvendelse, hvis der er problemer ude på vejene, siger Signe Skovgaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk