13. juni 2021
Spånerne sprøjter, når trædrejer Jørgen Nordskov holder et af de skarpe drejejern mod træet. Hurtigt formes træklodsen til en klassisk skålform. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Spånerne sprøjter, når trædrejer Jørgen Nordskov holder et af de skarpe drejejern mod træet. Hurtigt formes træklodsen til en klassisk skålform. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trædrejer til kunstdage: Jeg snakker med træet og mærker, om jeg føler noget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trædrejer til kunstdage: Jeg snakker med træet og mærker, om jeg føler noget
Odsherred - 23. maj 2021 kl. 12:54
Af Stefan Andreasen

Ligesom en kunstmaler, en keramiker eller en billedhugger har trædrejer Jørgen Nordskov, Hovedgaden i Grevinge i Odsherred, blikket rettet på særlige mønstre, snoede linjer, filtrede spændingsfelter, kontraster, strukturer, dimensioner, skæve former, ujævne overflader, når han skaber sine imponerende værker ved at dreje og udhule i træ.

I pinsedagene holder Jørgen Nordskov åbent værksted som led i Odsherreds Kunstdage, hvor han er én af de 26 kunstnere og kunsthåndværkere, der er kommet igennem dommerjuryens nåleøje.

Optagelseskravene er blevet ført tilbage til de oprindelige, censurerede kunstdage.

Jørgen Nordskov er konstant på udkig efter alt det i træet, som en skovfoged eller en snedker normalt vil kalde fejl.

Store, krøllede knuder, skæv vækst, mørke svampe-streger; træsorter som elm og valdnød, der naturligt har nærmest en splintret uregelmæssighed i åretegningen; det er lige noget for Jørgen Nordskov, der arbejder kunstnerisk med sine unika-arbejder - fade, skåle, vaser, lamper.

- Jeg kigger jo efter de uregelmæssige ting ved et stykke træ, siger Jørgen Nordskov.

- Jeg mærker træet. Snakker med det og mærker, om jeg føler noget. Når jeg så arbejder med træet, er det en kombination af træets udstråling, og hvad jeg vil med det.

- Træets form og opbygning inspirerer mig til, hvad jeg skal dreje i netop det stykke træ for at få det smukke frem, fortæller trædrejeren.

På værkstedet og i galleriet udstiller han sine unika-arbejder i træsorter som elm, valnød, taks, bøg, birk, eg og ask.

- Den her skål vejer nok 15 kilo. Den er drejet ud af en stor knude fra en elm, siger Jørgen Nordskov og løfter op i kæmpeskålen, der er skinnende mørk og blank af hærdet olie.

Der er også unika-arbejder i taks og birk.

På lageret står en kæmpe-knude parat fra en douglas-gran. Og ude ved indgangen står en over 100 kilo tung knude fra et birketræ, hvor man kan se, at der stadig sidder et stykke af den karakteristiske stamme.

- De var to mand om at bakse den ned fra laddet, fortæller Jørgen Nordskov.

Han går hen til drejebænken for at demonstrere sine færdigheder. Et stykke stadig frisk valnøddetræ spændes fast i pinol-dokken og suser rundt, når Jørgen Nordskov starter drejebænken, og spånerne sprøjter, når han holder et af de skarpe drejejern mod træet. Hurtigt formes træklodsen til en klassisk skålform.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk