30. juli 2021
Blandt udstillerne er publikumsfavoritten og veteranen Zacharias Heinesen, der viser sine karakteristiske, udkrystalliserede bygd-billeder. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Blandt udstillerne er publikumsfavoritten og veteranen Zacharias Heinesen, der viser sine karakteristiske, udkrystalliserede bygd-billeder. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tradition: Færøske malere er tilbage i Huset i Asnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tradition: Færøske malere er tilbage i Huset i Asnæs
Odsherred - 19. juni 2021 kl. 07:31
Af Stefan Andreasen

Huset i Asnæs, der har færøske malere som gæstemedlemmer og har en lang tradition for færøsk kunst på væggene, viser aktuelt en gruppeudstilling med fem malere fra Færøerne, hvor der er stor aldersforskel, men fælles forbindelse til den altid tilstedeværende natur.

Alle fem udtrykker sig ekspressionistisk og abstrakt, selvom deres motiver er vidt forskellige.

Blandt udstillerne er publikumsfavoritten og veteranen Zacharias Heinesen, der viser sine karakteristiske, udkrystalliserede bygd-billeder side om side med værker af Bárdur Jákupsson, Eydun av Reyni, Torbjørn Olsen og Anker Mortensen.

Der er fernisering på udstillingen lørdag den 19. juni kl. 13.

Her åbnes samtidig en gruppeudstilling med værker af Husets faste kunstnere.

Og i X-Rummet handler det om karmin-rød.

Billedkunstner Lisbeth Nielsen Lyrstrand huserer i X-Rummet med udstillingen »HUN-cochenille«, der også åbner lørdag den 19. juni.

Farven karminrød har altid draget og interesseret kunstneren, og på udstillingen indkredser, undersøger og kommenterer hun på den historisk berømte farve.

Det er den to-fire millimeter lille skjoldlus Cochenille, der op gennem historien har forsynet mennesker med den karminrøde farve - fra Mellemamerika via Columbus til konger og kardinaler i Europa og til i dag, hvor den bruges til fødevarer og kosmetik, især læbestift.

Farven har berørt Lisbeth Nilesen Lyrstrand og ført hende gennem følelser og erindringer fra et levet kvindeliv.

Hun viser det i en skitseagtig ophængning af tekstiler, papir og print, limet direkte på væggen, foldet over en tørresnor eller ophængt med clips.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk