6. december 2019
Hotelejer Edward Schwarzkuch må klæde sig ud som kvinde - et hamskifte, som Martin Weinreich Andersen har prøvet i andre af Teater Tossernes opsætninger. Foto: Palle H.A. Ankerstjerne Schjerning
gallery icon

Se billedserie

Hotelejer Edward Schwarzkuch må klæde sig ud som kvinde - et hamskifte, som Martin Weinreich Andersen har prøvet i andre af Teater Tossernes opsætninger. Foto: Palle H.A. Ankerstjerne Schjerning
Foto: FOTOGRAFEN I DSHERRED
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tossede teater-løjer i forsamlingshuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tossede teater-løjer i forsamlingshuset
Odsherred - 18. november 2019 kl. 13:54
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Asmindrup Forsamlinghus ved Vig er amatørscenen Teater Tosserne ved at lægge sidste hænder på årets turbo-farce, »Affæren om Hotel-Bliv-Og-Dø«.

Intriger og platheder slippes fri til premieren fredag den 22. november, hvor publikum inviteres indenfor på det vanvittige Hotel Bellevue - i folkemunde Hotel Bliv- OgDø.

Hoteldirektør Edward Schwarzkuch (Martin Weinreich Andersen) kæmper med vigende belægningsprocent, men hans idé med at engagere den jodlende tyrolerkvinde Irmgard (Jeanne Lysholm) for at tiltrække et købedygtigt klientel, bifaldes ikke af hustruen Petunia (Helle Mulvad).

Hotelfruen sidder på pengekassen og vil selv score hotellet ved at digte en giftdepot-historie sammen med sin elsker, entreprenør Andreas Å-Nej Hansen (Peder Overgaard).

Forviklinger og skøre indfald står i kø, blandt andet må den hårdt prøvede hotelejer klæde sig ud som kvinde - et hamskifte, som Martin Weinreich Andersen har prøvet i andre af Teater Tossernes opsætninger.

Publikum møder også mandeglade Magda, der gør alt for at komme i lag med mænd (Jeanne Lysholm, der også spiller jodlende tyroler).

Det faste hold af teater-amatører har fået forstærkning af den lokale skuespiller Martin Hall, der spiller hotelgæst Theodor Knækkerbræk.

- Martin har ikke medvirket direkte til instruktionen men har været god til at vise os teater-effekter, der visuelt er gode i salen, og betydningen af at øve med kostumerne, så man virkelig er i figuren, siger Gitte Kristoffersen.

- Det har Mette (instruktør Mette Pia Jensen. red.) også altid påpeget. Men tidligere har vi sprunget let hen over det og først brugt kostumer til de sidste prøver, siger Gitte Kristoffersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk