24. oktober 2020
Den 19. oktober skal generalforsamlingen beslutte, om vandværket fortsat skal være selvstændigt.
Den 19. oktober skal generalforsamlingen beslutte, om vandværket fortsat skal være selvstændigt.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tid til at gå sammen?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tid til at gå sammen?
Odsherred - 15. oktober 2020 kl. 14:15
Af Jesper Danscher

Bestyrelsen i Kildehuse-Strandhuse Vandværk nær Nykøbing er i gang med en proces for at komme ind under vingerne hos Odsherred Forsyning.

Vandværket forsyner 180 ejendomme med drikkevand. Ifølge vandværkets bestyrelsesformand, Benny Eilstrup, er kravene til dokumentation, revision og vandanalyser steget støt de seneste år, og samtidig kniber det med at finde friske og frivillige kræfter til driften og bestyrelsen.

- Fremtidssikring er et tema, vi har drøftet i bestyrelsen og på generalforsamlinger gennem længere tid, og vi har en forpligtigelse til at sørge for, at områdets beboere har rent vand i hanerne, også i fremtiden, samt at gamle ledninger renoveres løbende. Nogen skal kunne rykke ud, når der opstår akutte problemer på vandværket, eller der sprænger en ledning, og den slags har Forsyningen allerede folk ansat til, siger han i en pressemeddelelse

Sidste år kom Kildehuse-Strandhuse Vandværk ud med et underskud på 75.000 kr. Og ifølge værkets kasserer, Torben Møller, vil det være til gavn for værkets forbrugere at komme med i et lidt større fællesskab.

- P.t. er vi kun 180 ejendomme til at deles om regningerne, og mange af omkostningerne til at drive vandværk er faste, uanset om man er 100 eller 1000 forbrugere koblet på værket, siger han.

Værket kører for tiden med den højeste vandtakst i Odsherred, så en sammenlægning med Forsyningen vil faktisk betyde en besparelse på 300 kr. om året for en familie, der bruger 100 kubikmeter vand.

Forsyningens bestyrelse har stillet sig positiv over for en sammenlægning med vandværket, og næste step er afholdelse af ekstraordinær generalforsamling i Kildehuse-Strandhuse Vandværk, som finder sted den 19. oktober, hvor sammenlægningen kan besluttes endeligt.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk