30. marts 2020
Hans Fjeldsø - her sammen med biograf-formand Jane Lykke - håber at skaffe penge til to nye biografsale i år. Foto: Mie Neel
Hans Fjeldsø - her sammen med biograf-formand Jane Lykke - håber at skaffe penge til to nye biografsale i år. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tester om biografdrømme kan realiseres i Vig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tester om biografdrømme kan realiseres i Vig
Odsherred - 24. marts 2020 kl. 17:41
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Foreningen Kulturhuset Vig Bio har drømt om det i årevis - mere plads til at vise film.

Biografen er velbesøgt og den eneste sal med plads til 154, er udnyttet til bristepunket. Det vil Vig Bios Venner gerne have ændret på, og nu, hvor arkitekttegningerne er på plads, er det tid til at søge penge til at bygge ikke bare en, men to sale mere.

- Vi er presset på arrangementer. Selvom nogen vil sige at folk ikke står i kø, så er kapaciteten udnyttet med to forestillinger hver dag hele ugen. Der er også børnefilmklub og operabio og det ville vi for eksempel gerne have søndag formiddag, men det kan vi ikke når der også er børnefilmklub. Vi må prioritere hele tiden, siger Hans Fjeldsø fra venneforeningen.

Multifunktionelle rum
Ønsket er en tilbygning med to sale. En sal med plads til 84 personer og en mindre sal med plads til 24. De skal være multifunktionelle rum, så de kan bruges til filmfremvisninger, men også til foredrag, teater, performances og koncerter, som det kniber med at have plads til nu.

Vig Bio håber også på at kunne etablere et mødelokale, der kan benyttes af foreningen selv, men især af lokale borgere og erhvervsliv til møder, workshops og lignende arrangementer. Lokalet vil også kunne bruges til e-sport - en udvikling i Odsherred, som Vig Bio gerne vil støtte op om.

Nu skal drømmen prøves af
Lidt penge, har foreningen selv, men langt fra nok til at søsætte projektet uden at søge midler. Koster i omegnen af ni millioner kroner, og arbejdet med at finde dem begynder nu, fortæller Hans Fjeldsø.

- Vi var jo nødt til at have nogle konkrete tegninger, og et konkret projekt, før vi kunne søge, og det har vi lige så langsomt fået oparbejdet. Nu har vi materialet, og er kommet så langt, at vi begynder at søge midler. Nu skal det prøves af, siger han.

- I løbet af i år skal det vise sig, om vi kan få finansieringen på plads. Hvis vi kan det, så fortsætter vi og håber på at kunne gå i gang med byggeriet næste år, siger Hans Fjeldsø.

Foreningen Kulturhuset Vig Bio er en stærk lokal forening, drevet af frivillighed og engagement siden 1984, med omkring 300 medlemmer, hvoraf 120 er aktive frivillige i driften af kulturhuset.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk