20. oktober 2019
Sådan kommer Odsherred Teater til at se ud fra parkeringspladsen, fra sensommeren 2020.
Sådan kommer Odsherred Teater til at se ud fra parkeringspladsen, fra sensommeren 2020.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teaterleder er glad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teaterleder er glad
Odsherred - 10. oktober 2019 kl. 21:43
Af Jesper Danscher
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er noget af en SWOT-analyse, siger en meget glad teaterleder, Simon Vang Jensen, fra Odsherred Teater.

Som Nordvestnyt skrev torsdag, opremsede den evaluering, som Steen Nørgaard, på vegne af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst, har lavet af Odsherred Teater 16 styrker og blot to svagheder.

- Rapporten anerkender den måde, vi laver teater med lokal inddragelse, og så er det fedt at blive rost, understreger Simon Vagn Jensen.

Og for teateret er det et perfekt rygstød, når det inden 1. april skal forhandle med Odsherred Kommune om at blive egnsteater i yderligere fire år fra 2021.

Teaterlederen anerkender, at den nye teaterbygning kan komme til at give teatret økonomiske udfordringer.

- Men det er bestemt noget, vi er opmærksomme på. Øger vi antallet af produktioner, ja, så kommer vi ikke uden om at ansætte en scenetekniker mere, og det skal der jo så findes penge til i budgettet, understreger Simon Vagn Jensen og tilføjer:

- For selvom vi gerne vil være et åbent hus, hvor andre aktører som Dragsholm Revyen og andre kommer ind, så skal vi også selv komme ud over scenekanten kunstnerisk.

Rapporten anbefaler, at der sker ændringer i bestyrelsen, når den nye teatersal er på plads.

I dag består Odsherred Teaters bestyrelse af syv medlemmer.

- Vi har en meget åben dialog om, hvordan bestyrelsen for teatret skal være sammensat, understreger Simon Vagn Jensen.

Det bekræfter formanden for teatrets bestyrelse, Gitte Hededam (S), der også er formand for kultur- og folkeoplysningsudvalget i Odsherred Kommune.

- Nu skal vi have lov til at have hænderne oppe over hovedet på grund af den fine evaluering, understreger hun og tilføjer:

- Og så skal vi naturligvis kigge på anbefalingen i evalueringen. Men det er noget, vi tager på næste bestyrelsesmøde. Nu og her er der god grund til at rose alle, der er involveret i Odsherred Teater, der efter min mening er det egnsteater i Danmark, der er bedst til at inddrage lokalbefolkningen, siger Gitte Hededam og tilføjer:

- Og så hersker der en fantastisk ånd på teatret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk