31. marts 2020
Henrik Ipsen filosoferer i Odsherred Teaters »Når alt kommer til alt« - Niels Bugge akkompagnerer. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Henrik Ipsen filosoferer i Odsherred Teaters »Når alt kommer til alt« - Niels Bugge akkompagnerer. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teater: Tanker fra bænken - om livet som sådan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teater: Tanker fra bænken - om livet som sådan
Odsherred - 26. februar 2020 kl. 20:30
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skuespiller Henrik Ipsen kan opleves som den filosoferende mand på kolonihave-bænken i Odsherred Teaters lille, underfundige forestilling »Når alt kommer til alt«.

En mand i sin bedste alder, midt i livet, sidder på en bænk, undres, tænker over det levede liv og det, der er tilbage.

De store spørgsmål, meningen med livet, kærligheden, venskaber, et menneske i et uendeligt stort univers, menneskeartens korte tid, sammenlignet med Jordens alder.

Temaer, der er skrevet store romaner og sange om, nu samlet som fragmenter i forestillingen - montage, teaterkoncert, stand-up og monolog blandet sammen.

- Når man er i 20'erne og 30'erne, handler det om alle de planer, alt det man skal nå, alle de ambitioner.

- Men når alt kommer til alt, så er det en række af tilfældigheder, der fører til, at man er, der hvor man er i livet nu, siger Henrik Ipsen, der akkompagneres af guitarist Niels Bugge.

Og bliver vi overhovedet klogere eller bare forvirrede af de populær-videnskabelige oplysninger, vi dagligt suger til os i brudstykker på internettet?

- Al den viden, vi skal forholde os til; alt det, vi i forvejen ved, plus alt det, vi bombarderes med hele tiden. Og hvad med nuet? Hvordan tackler man nuet, siger Henrik Ipsen.

Undervejs i den lille, velspækkede, underfundige forestilling, instrueret af Simon Vagn Jensen, deler Henrik Ipsen gavmildt ud af sin paratviden; blandt andet at myrer er den eneste landlevende dyregruppe, der overgår mennesker i samlet vægt.

Han filosoferer også over, hvordan det mon var for Apollo 11-astronauten Michael Collins, der ikke - som sine kollegaer Neil Armstrong og Buzz Aldrin - fik en vandretur på Månen i 1969 men forblev i kredsløb, mens han ventede.

Teksterne er kædet sammen med sange med stærke ord, oprindeligt skrevet af blandt andre Steffen Brandt, C.V. Jørgensen, Leonard Cohen, Peter Sommer og Anne Linnet.

Helle Christence Ankerstjerne har skrevet montagens tekster.

Forestillingen er indledt med turné til Kalundborgs forsamlingshuse.

Fredag den 13. marts kl. 19.30 er der lokal-premiere på Odsherred Teater i Nykøbing Sjælland.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk