19. oktober 2018
Arne Mikkelsen vil have politikerne ind over et forslag om sammenlægning af hjemmeplejen og sygeplejen i Odsherred Kommune.
Arne Mikkelsen vil have politikerne ind over et forslag om sammenlægning af hjemmeplejen og sygeplejen i Odsherred Kommune.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sygeplejen og hjemmepleje skal lægges sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sygeplejen og hjemmepleje skal lægges sammen
Odsherred - 16. maj 2018 kl. 12:58
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hjemmeplejen i Odsherred Kommune havde sidste år et merforbrug på 9,9 mio. kr. og sygeplejen havde et underskud på 2,2 mio. kr., og det skal der rettes op på.

Derfor har administrationen udarbejdet en handleplan for den økonomiske genopretning, og et af punkterne er en sammenlægning af hjemeplejen og sygeplejen.

Noget, der har skabt stor frustration hos medarbejderne, der frygter for den fremtidige faglighed i særligt sygeplejen.

På dagens møde i social- og forebyggelsesudvalget bliver politikerne orienteret om forslaget, men så nemt kommer det ikke til at gå, hvis det står til udvalgsformand, Arne Mikkelsen (SF).

»Jeg er grundigt træt af kun at få handleplaner i overskrifter, jeg vil se i detaljen, hvordan handleplanen skal føres ud i livet. Det er lidt i forlængelse af den fortsætte diskussion af, om det er det stærke administrationsparti eller politikerne, der skal bestemme. Det vil være sådan, at det vil være direktionen, der skal realisere forslagene, men vi politikere skal være sikre på, at der er substans i forslagene,« siger han til Nordvestnyt.

Formanden undrer sig over, at der ikke foreligger høringssvar fra de relevante medarbejdergrupper, og han forventer at politikerne på et senere tidspunkt får planen retur til vurdering.

Udvalgsmedlem, Leif Egholm (Odsherredlisten), undrer sig også over, at politikerne ikke har fået indsigt i de eventuelle høringssvar, men han ser meget god mening i handleplanens forslag.

»Nu er der jo et merforbrug på området, så det er godt at se på, om vi gør tingene på den rigtige måde. Hvis man ser på de kommunale nøgletal, så viser det sig faktisk at vi bruger færre penge per ældre over 65 år end andre kommuner, så måske er vi lidt for nærige i forhold til området. Det vil jeg i hvert fald bringe med ind i de kommende budgetforhandlinger, men i sidste ende er det jo politikerne ikke direktionen, der skal bestemme,« siger han til Nordvestnyt.

Venstres Morten Egeskov, er ikke helt på linje med sine udvalgskolleger, for i hans optik, er beslutningen om en eventuel sammenlægning af hjemmepleje og sygepleje en ren direktionssag.

»Vi bruger rigtig mange penge på ældreplejen, og der er meget der tyder på, at det ikke er penge der mangler på området, og så er man jo nødt til at se på hvordan området er organiseret. Det står enhver frit, at mene noget om hvad som helst, men som udganspunkt er det et administrativt anliggende, for der er jo ikke tale om, at kvalitetsstandarderne bliver berørt,« siger han til avisen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk