21. juni 2021
Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortalte onsdag om sin roman »Margrete I« i Pakhuset i Nykøbing. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Anne Lise Marstrand-Jørgensen fortalte onsdag om sin roman »Margrete I« i Pakhuset i Nykøbing. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succesforfatter fortalte om en meget målbevidst dronning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succesforfatter fortalte om en meget målbevidst dronning
Odsherred - 13. maj 2021 kl. 07:14
Af Torben Andersen

Litteraterne uddelte mange roser, da de i efteråret anmeldte Anne Lise Marstrand-Jørgensens historiske roman »Margrete I«. Læserne har også taget godt imod den, og der var da også fyldt pænt op i Pakhuset onsdag aften, da forfatteren fortalte om sit arbejde med at skrive en roman om landets første kvindelig regent, som samlede Norden i Kalmar-unionen i 1397.

Margrete I levede fra 1353 til 1412, og romanen skildrer hendes liv frem til etableringen af unionen.

-Herefter konsoliderer hun magten, konstaterede Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som synes, at det egentlige drama i Margretes liv begynder i barndommen og kulminerer i tiden op til Kalmar-unionen.

- Vi ved ikke meget om hendes opvækst. Jeg tænker, at hun var meget begavet, og at hun havde sans for det strategiske politiske spil, men hun må også have følt sig meget ensom, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som fortalte livligt og indsigtsfuldt om de komplicerede politiske forhold i de nordiske lande i 1300-tallet.

Margrete, Valdemar Atterdags yngste datter, blev gift som 10-årig, og allerede som 17-årig, hvor hun fødte en søn (som døde ung), skrev hun et brev, som viste, at hun var en meget målrettet kvinde.

- Jeg er sikker på, at hun hele tiden har drømt at forene Norden. Hun er enormt god til at forhandle, og hun får opbygget det nok stærkeste rige i Danmarks historie, fortalte Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Margrete mistede sin mand ret tidligt, og hun giftede sig ikke igen. Men havde Margrete ikke slet ikke noget kærlighedsliv, blev Anne Lise Marstrand-Jørgensen spurgt.

- Der var rygter om en affære, men et nyt ægteskab ønskede hun ikke, for det ville jo betyde, at hun skulle overgive magten til denne mand, sagde Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som forklarede, at hun skal have sympati eller i hvert forståelse for sine hovedpersoner, hvis hun skal være i stand til at skrive om dem. Den populære forfatter afslørede i øvrigt, at hendes næste roman kommer til at handle om de mange tyske flygtninge, der kom til Danmark efter 1945.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk