16. maj 2021
Nordstorms illustration af Strandlyst  Streetfood.
gallery icon

Se billedserie

Nordstorms illustration af Strandlyst Streetfood.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Streetfood på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Streetfood på vej
Odsherred - 19. april 2021 kl. 09:59
Af Jesper Danscher

Flere af containerne, der om få måneder skal danne Strandlyst Streetfood, står klar.

Der mangler blot de sidste tilladelser. Initiativtagerne regner med at åbne i løbet af maj. Tonny Lynge fra Nordstorm tager imod i en af de mange containere, der om kort til skal udgøre Strandlyst Streeetfood.

Med sig har han parret bag Ristet Rug - Anne Lindhardt og Leif Zeeberg - der bliver en af boderne i den kommende streetfood-by.

- Vi bygger en lille by, der er hegnet ind og med selvstændig ud og indgang, så vi tager højde for corona-reglerne, fortæller Tonny Lynge, der ikke lægger skjul på, at indhegningen også er er af hensyn til de forskellig cafeer i området.

Tonny Lynge håber at kunne indrette byen, sådan at der ikke kommer gener for de omliggende sommerhusejere.

- Vi har ikke planer om at lave vinduer ud mod omverdenen, siger Tonny Lynge.

Det er hans firma Nordstorm, der står for alt det praktiske med byen, mens de enkelte cafeer m.m. står for deres egne forretninger.

- Men jeg har nu også tænkt mig, at det skal være et sted, hvor vi skal kunne hjælpe hinanden for at få bedst muligt salg. Og jeg har jo selv drevet restaurant i området med Hawaii, så jeg har en bunke erfaringer, som jeg gerne vil dele, siger Tonny Lynge.

Og så er det rigtigt, Tonny Lynge har i flere år stået bag Asgaard Rock Festival.

De to ejere af »Ristet Rug« Anne Lindhardt og Leif Zeeberg er erfarne streetfood-folk, der startede med en ombygget christianiacykel, og som nu har en micro-café og et økologisk catering køkken på Nørrebro i København.

Virksomheden har også et lille udsalgssted i Københavns Zoo.

Ristet Rug er undtagelsen, der bekræfter reglen om, at det er de lokale spisesteder, der har afdelinger i Strandlyst Streetfood.

- Jeg har meget gerne villet gøre noget for de lokale, som har haft det svært under coronaen, siger Tonny Lynge.

- Faktisk er vi på vej til at flytte til Odsherred, skynder Anne Lindhardt sig at tilføje:

- Jeg har nogle søstre, der allerede bor i Odsherred, og da jeg så om projektet, har jeg kunnet få det hele til at gå op i en højere enhed, for vi har gode folk i vores forretning på Nørrebro, siger hun.

Maden er nu ikke det eneste man kan opleve i Strandlyst Streetfood.

Radio Odsherred har fået en container, som den kan sende fra, og så har Ung i Odsherred også fået en plads.

- Vi har planer om at lave en jobbank, hvor virksomhederne på pladsen kan finde ansatte, de har brug for for at drive deres containere, fortæller Tonny Lynge, der selv har ansat de første.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk