25. november 2017
De fem kunstnere på besigtigelse ved Klintebjerg. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

De fem kunstnere på besigtigelse ved Klintebjerg. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort landart-projekt i gammelt kalkbrud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort landart-projekt i gammelt kalkbrud
Opdateret 18. maj 2017 kl. 16:11
Odsherred - 18. maj 2017 kl. 11:35
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Odsherred Byråd besluttede i 2016 at nedlægge Odsherred Kunstråd som led i budgetaftalen, men rådet sætter kunstneriske efterdønninger ind til sommer, hvor det står bag et stort landart-projekt i Klint Kalkbrud til Geopark Festival 28.-31. juli.

- Vi går ud med et brag af et projekt, som virkelig markerer den professionelle kunst i Odsherred, siger tidligere formand for Odsherred Kunstråd, Peter Hesk.

Rådet har valgt fem kunstnere, der opsætter skulpturer og installationer i en begrænset periode i det fredede område. De fem kunstnere er Jens Chr. Jensen, Ikast, Maja Gade Christensen, København, Maria Bojsen, Vipperød, Regitze Engelsborg Karlsen, Sorø, og Ida Guldhammer, Odense.

Maja Gade Christensen vil kreere et stort farvekort af sten, som viser kalkbruddets farveskala. Maria Bojsen fremstiller tre kæmpe-skulpturer, der ligger som skyllet op i klitterne ved vandets kraft. Regitze Engelsborg Karlsen vil installere ni figurer i det gamle kalkbrud, inspireret af menneskets størrelse og form. Jens Chr. Jensen fremstiller et kæmpe-hjul af 2000 fyrretræs-stykker på kanten af kalkbruddet - som hyldest til dem, der har arbejdet med at flytte kalk fra området. Og Ida Guldhammer vil fremstille en ni meter lang mammut-tand af blandt andet en afbarket, groft tilskåret asketræstamme.

Kunstnerne har besøgt det gamle kalkbrud i Klintebjerg for at besigtige området - et populært besøgssted og én af geoparkens unikke, geologiske lokaliteter.

Kunstrådet valgte at bruge budgettet for 2016 og en rest fra 2015 til landart-projektet. Kunstnerne bag de fem bidrag får hver mindst 35.000 kr. at arbejde med i deres projekter, og de kan bruge tilsagnet som basis for eventuel videre fondsansøgning.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk