20. oktober 2021
Hr. og fru formand (Simon Vagn Jensen og Mei Oulund) i det fiktive Rørvig Vinterbader-netværk (forkortet »Røv I Net«) crashede det gode selskab af inviterede kultur- og erhvervsfolk, politikere og venner af huset, og harcelerede over, at foreningen ikke var blevet hørt i byggeprocessen.
gallery icon

Se billedserie

Hr. og fru formand (Simon Vagn Jensen og Mei Oulund) i det fiktive Rørvig Vinterbader-netværk (forkortet »Røv I Net«) crashede det gode selskab af inviterede kultur- og erhvervsfolk, politikere og venner af huset, og harcelerede over, at foreningen ikke var blevet hørt i byggeprocessen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor billedserie: Rørvig Vinterbader-netværk crashede indvielsen af Odsherred Ny Teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor billedserie: Rørvig Vinterbader-netværk crashede indvielsen af Odsherred Ny Teater
Odsherred - 25. september 2021 kl. 22:04
Af Stefan Andreasen

Det kan godt blive en langtrukken, alt andet end dramatisk omgang, når der skal afvikles et tæt program med rosende takke- og tillykke-taler.

Derfor havde Odsherred Teater iscenesat programmet ved lørdagens indvielse af den nye teaterbygning i gågaden i Nykøbing Sjælland med konstante, kunstneriske afbrydelser.

Talerne blev hevet ud af deres comfortzone.

Tvunget til at improvisere.

Én af afbrydelserne var hr. og fru formand i det fiktive Rørvig Vinterbader-netværk (forkortet »Røv I Net«).

Iklædt badekåber og -hætter, crocks og gummistøvler crashede de det gode selskab af inviterede kultur- og erhvervsfolk, politikere og venner af huset, og harcelerede over, at foreningen ikke var blevet hørt i byggeprocessen.

- Vi havde det mest visionære projekt klar, hvis man ellers gad høre på os, men nej.

- Vi har foreslået et isafkølet koldtvandsbassin, hvor der kunne afvikles stævner i kold-synkronsvømning. Hvor der var plads til en naturtro model af »Fregatten Jylland« - som fregatten »Nordvestsjælland« - bygget af skolebørn i bæredygtige genbrugsmaterialer.

- Men det blev de dilettantiske spilopmagere, der vandt, og det kommer vi allesammen til at leve med, hvæsede formandsparret, spillet af teaterleder Simon Vagn Jensen og skuespiller Mei Oulund.

Da Odsherreds socialdemokratiske borgmester Thomas Adelskov skulle takke de store fonde, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond og Realdania, for milliontilskud til det nye teater og ønske Odsherreds borgere, sommerhusbeboere og turister tillykke med det nye visionære teaterhus i gågaden, spillede husorkestret »Når jeg ser et rødt flag smælde«.

Niels Friis fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formål fik ABBA's »Money, Money, Money« med på vejen fra bandet, da han skulle rose teater-projektet.

Og Nina Kovsted Helk, filantropi-direktør i Realdania, blev spillet op på scenegulvet til »Nina, kære Nina« før sin rosende tale.

Talerækken blev på et tidspunkt afbrudt af »folkets røst« - repræsenteret af den mavesure pedel (skuespiller Henrik Ipsen).

- 40 millioner. Vor Herre bevares. Tænk, hvad man ellers kunne have fået for alle de penge. Så ville den gamle Irma-hal stadig have stået, som et monument i fin samklang med den trøstesløse parkeringsplads. Dengang havde man forstand på at bygge. Hold da kæft for noget l.....

Men så skruede husorkestret op for musikken.

Teaterleder Simon Vagn Jensen var tydeligvis glad og stolt til indvielsen. Men - det kan også blive for sentimentalt:

- Egentlig havde jeg tænkt mig at synge og spille »Drømmen om et sted« fra 1970'erne, hvor teksten lyder »Vi drømmer om et sted, som er stort og smukt, som bli'r blankt, når det blir brugt, hvor enhver er fri, fordi vi er sammen indeni«.

- Og så ville jeg danse rundt på scenen. Men nej - det ville alligevel blive for patetisk, betroede Simon Vagn Jensen sig til de 230 publikummer.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk