22. oktober 2021
Stine Zachariassen kan fortsætte med sin hundepension, indtil der er truffet en afgørelse i hendes sag mod Odsherred Kommune. Her ses hun ved en demonstration foran rådhuset i Højby, inden byrådet behandlede sagen i 2020. Foto: Torben Andersen
Stine Zachariassen kan fortsætte med sin hundepension, indtil der er truffet en afgørelse i hendes sag mod Odsherred Kommune. Her ses hun ved en demonstration foran rådhuset i Højby, inden byrådet behandlede sagen i 2020. Foto: Torben Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stine Zachariassen vandt det første slag: Kommune suspenderer påbud om lukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stine Zachariassen vandt det første slag: Kommune suspenderer påbud om lukning
Opdateret 10. april 2021 kl. 10:01
Odsherred - 10. april 2021 kl. 00:05
Af Torben Andersen

Det forbud, som Odsherred Kommune har nedlagt mod Stine Zachariassens hundepension, ophæves, indtil der er truffet en afgørelsen i den civile sag, hun har rejst imod kommunen.

Det meddelte Odsherred Kommune, da parterne fredag mødtes i Retten i Holbæk.

Kommunaldirektør Claus Steen Madsen orienterede fredag aften byrådet om sagen, uden dog at komme ind på,hvorfor kommunen har foretaget denne kovending:

»Jeg har på kommunens vegne meddelt, at vi suspenderer håndhævelsen (af vores påbud) frem til dette tidspunkt (5. januar 2022) og dette er også tilført retsbogen«, skriver han i en mail til politikerne og fortsætter: »Der er fortsat uenighed mellem parterne omkring omfanget af vidneførsel. Parterne har aftalt at forsøge at forlige spørgsmålet i løbet af denne måned, og ellers træffer retten endelig afgørelse i løbet af maj/juni«.

Sn.dk skrev tidligere, at Retten i Holbæk havde truffet en afgørelse om at ophæve forbuddet, men det er altså kommunen selv, der har meddelt, at man ophæver forbuddet.

Stine Zachariasen er tilfreds med udfaldet.

- Det er jeg selvfølgelig meget glad for, siger Stine Zachariassen, hvis sag mod kommunen kommer for retten i januar 2022.

Odsherred Kommune havde forlangt, at hundepensionen skulle ophøre den 1. april, efter at byrådsflertal tidligere havde afvist at give dispensation fra afstandskravene. Stine Zachariassen mener, at miljø-og klimaudvalget tidligere har givet dispensation, og derfor har hun indbragt sagen for retten.

Byrådets medlemmer er blevet orienteret om afgørelsen i retten.

Helge Fredslund, Nyt Odsherred, har fulgt sagen tæt i flere år. Han er lettet over fredagens afgørelse.

- Jeg var rystet over, at kommunen kunne få sig selv til at meddele forbuddet pr. 1. april, når der var en verserende retssag. Så nu er der altså givet opsættende virkning, således at Stine fortsat kan passe hunde. Det er foreløbig en sejr for retfærdigheden i denne sag, som vi i Nyt Odsherred har stået last og brast om, siger Helge Fredslund.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk