26. september 2021
Mette Kvistbo Bjerrum er fra 1.april Vig sogns nye sognepræst, og 2.påskedag bliver hun officielt indsat. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Mette Kvistbo Bjerrum er fra 1.april Vig sogns nye sognepræst, og 2.påskedag bliver hun officielt indsat. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stewardesse, lærer og nu Vigs nye præst er kommet for at blive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stewardesse, lærer og nu Vigs nye præst er kommet for at blive
Odsherred - 03. april 2021 kl. 08:04
Af Martin Hoffmann Kønig

Præstegården i Vigs solgule vægge smider en elegant baggrund mod sognepræst Mette Kvistbo Bjerrum.
Vi har været en tur i den smukke 1 ha store præstegårdshave, hvor en større frugthave venter på at der igen kommer bosiddende liv i præstegården, og smilet forlader ikke hendes ansigt mens hun fortæller om hvor meget hun og hendes familie, bestående af manden Poul Erik Bjerrum, der arbejder som flyveleder, og voksne datter, glæder sig til at flytte fast til Vig, mens deres søn er flyttet hjemmefra.

Den 48-årige sognepræst er ny i faget. Hun blev teolog i januar 2020, og blev færdig med patoralseminariet sidste sommer, hvorefter hun har været præstevikar i Mørdrup kirke ved Espergærde, men i bagagen har hun erfaringer som få, og glæden ved det nye sogn sætter sig i sætningerne.

Kommet for at blive

»Vi glæder os til at flytte til Vig, og vi satser på, at det er her vi skal være i hvert fald de næste 20 år. Vi er kommet for alvor. Da vi i sin tid besluttede at sælge vores hus på Stevns for at flytte til København, var det planen, at vi skulle flytte på landet igen. Og det er vi nu modne til. Vi savner fuglefløjt, ro og ikke mindst et aktivt lokalsamfund, hvor man kender hinanden,« siger hun.

Den nye sognepræst havde første arbejdsdag den 1.april, og 2.påskedag bliver hun officielt indsat, dog som en beskeden kirkelig begivenhed kun for familie, de nærmeste samarbejdspræster, provsten og menighedsrådet, tilsammen 20 mennesker.

10 år som stewardesse

Før hun kastede sig fuldtids over de teologiske studier, var hun i 10 år stewardesse hos SAS, et par år med familien i Paris og siden skolelærer med linjefag i matematik, fysik og kemi, og hun har medbragt evnen til at kunne tale med og sætte sig ind i mange forskellige menneskers liv, og hun sover roligt om natten, for hun er ikke i tvivl om, at hun har den robusthed der skal til for at være præst.

»Det er et privilegium at komme så tæt på andre menneskers glæder og sorger som præsten gør, og det er en opgave jeg går til med stor ydmyghed. Noget af det jeg glæder mig mest til er at være præst i Vig. For her er så mange ildsjæle, og der sker så mange ting, og så kunne jeg meget godt tænke mig at lave noget med unge mennesker,« siger hun.

Vil ikke sættes i bås

Katolsk skolegang og en frikirkelig tilknytning har været en del af hendes opvækst, men det var først da hun som voksen blev døbt, at hun fandt ud af at det var i kirkens fællesskab hun ønskede at slå rod, og hun verfer hurtigt af, når man spørger til forgængerens interesse for reinkarnation, og vil meget nødigt sættes i teologisk bås.

»Jeg har ikke et specifikt teologisk retningspræg. I det hele taget synes jeg det er problematisk, når man prøver at proppe folk i de her kasser, og jeg kan se noget godt i alle kristne retningspræg. Der er en frimodighed i det grundtvigske, alvoren i det tidehvervske og inderligheden i det missionske. De har alle noget at byde ind med, og derfor synes jeg det vigtigste er, at tage det god fra de forskellige retninger,« siger hun.

Præstegården skal totalrenoveres før den er klar til den nye præstefamilie, men håbet er, at de senest kan flytte ind i januar næste år.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk