22. september 2019
Borgmester Thomas Adelskov (S) oplever ikke, at byrådskollegerne har problemer med fremmødet i fagudvalgene. Foto: Marianne Nielsen
Borgmester Thomas Adelskov (S) oplever ikke, at byrådskollegerne har problemer med fremmødet i fagudvalgene. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Statistik over politikeres fravær: Borgmester ser praktiske problemer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Statistik over politikeres fravær: Borgmester ser praktiske problemer
Odsherred - 25. marts 2019 kl. 15:47
Af Torben Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg Kommune har netop offentliggjort en oversigt over politikernes mødedeltagelse i 2018.

- Vi gør det, fordi vi gerne vil vise åbenhed, og som en service til borgerne, sagde sekretariatschef Berit Kjær i Kalundborg Kommune forleden til Nordvestnyt.

Vi har spurgt borgmester Thomas Adelskov (S), om Odsherred Kommune ikke kunne gøre det samme - og samtidig indføre åbne postlister, som Kalundborg Kommune gør på sin hjemmeside.

- Vi kunne sagtens gøre det samme. Men så mange møder har vi jo heller ikke i fagudvalgene. Man kan bare gå ind i referaterne og se, hvem der har været der og ikke har været der. Ingen har efterspurgt en sådan opgørelse, fortæller Thomas Adelskov.

Han synes ikke, at byrødderne har et stort fravær til de politiske møder.

Politikerne møder op
- Hvis det var et problem med fremmødet, ville jeg ikke starte med at lave en statistik. Jeg ville nok begynde med at tage en drøftelse gruppeformændene om mødedisciplinen, men det har jeg slet ikke set som et problem i denne valgperiode. Jeg synes, der er forholdsvist pænt fremmøde til udvalgsmøderne, og politikerne passer deres byrådsarbejde, siger Thomas Adelskov.

Han oplyser, at det har været diskuteret på rådhuset, om man skulle indføre åbne postlister på kommunens hjemmeside.

- Det vil kræve noget administration at få samlet informationerne, og derfor har det nok ikke haft en høj prioritet. Avisen er jo flinke til at søge aktindsigt, hvis I undrer jer over noget, og det ville I nok gøre uanset, om vi har postlister eller ej, siger Thomas Adelskov og fortsætter:

- Det var nemmere, dengang det hele kom ind pr. brev. Det hele røg ind i en fælles postkasse. Vi har selvfølgelig en fælles kommunal e-mail, men problemet er, at meget af det, som kommer ind, kommer ind i vores forskellige mailpostkasser. Det giver ikke nogen mening kun at gøre det på brevposten, for så skraber man bare en lillebitte smule i overfladen. Det ville kræve meget systematik og organisering.

100 mails hver dag
Thomas Adelskov oplyser, at han får omkring 100 mails om dagen.

- Hvis medarbejderne får lige så mange, så bliver det godt nok en så lang postliste, at det ikke vil give nogen mening. Men det er en interessant diskussion, for det handler jo om åbenhed, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk