10. april 2020
Selvom omsætningen er faldet drastisk, er Jørgen Stolz og Anna Andersen fortrøstningsfulde og holder åbent i Det Vilde Køkken, hvor der er ekstra afstand mellem bordene og kun plads til 20 gæster ad gangen. Foto: Mie Neel
Selvom omsætningen er faldet drastisk, er Jørgen Stolz og Anna Andersen fortrøstningsfulde og holder åbent i Det Vilde Køkken, hvor der er ekstra afstand mellem bordene og kun plads til 20 gæster ad gangen. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Spis gerne her - eller tag med hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Spis gerne her - eller tag med hjem
Odsherred - 17. marts 2020 kl. 09:36
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Corona får folk til at afbestille reserverede borde og overnatninger. Restauratører i Odsherred må tænke i nye baner for at komme gennem krisen.

Indehaverne af Det Vilde Køkken, Jørgen Stolz og Anna Andersen har allerede mærket den markante ændring i folks adfærd og sendt alt personale hjem og serverer nu selv al maden i den populære restaurant i Klint.

- Vi holder åbent, men har gjort så der er tre meter mellem bordene, buffeten er sløjfet men menuen er stadig ad libitum. Så længe det giver mening, holder vi åbent, men det er klart at det kan mærkes. Vi har fået mange afbestillinger og i marts alene har vi oplevet et fald i omsætningen på 110.000 kroner, fortæller Jørgen Stolz.

I restauranten er der nu kun plads til 20 spisende gæster, og 16 benyttede sig af muligheden for en brunch i lørdags.

Har man ikke mod på at færdes i restauranten, så bliver det også muligt at bestille fra menuen ud af huset.

- Vi holder humøret højt og vi kommer jo ud på den anden side, men det er da klart, at det har store omkostninger for os, for der er jo stadig faste udgifter, siger han.

Ikke langt fra Klint, I Rørvig, går Maria Meldgaard fra Mammas Balkon også med overvejelser om, hvordan hun kan holde forretningen oven vandet, indtil coronakrisen af ovre.

I et facebook-opslag tilbyder hun leveringer af de madvarer hun sælger til de i Rørvig, der ikke kan komme til hendes dør.

Det samme gør sig gældende i Vig Bios Cafe, hvor der fra i går kun var muligt at bestille take-away.

Forpagteren, Frederik Glisbo, har måttet skære ind til benet og sendt alt personale hjem på ubestemt tid, og menuen sat i karantæne og erstattet med dagens ret og dagens suppe ud af huset, fremgår det af et opslag på Facebook, hvor han håber på lokal opbakning til at hjælpe caféen gennem krisen.

»Det er BESTEMT ikke med min gode vilje da jeg som arbejdsgiver, føler et medansvar for mit personale, men alternativet er langt værre« skriver han.

Min vision for caféen vil og har altid været, at vi skal gå den ekstra mil for vores gæster, så jeg håber inderligt at I alle nu vil hjælpe mig igennem denne svære tid. Caféen står tom og det gør mig så ked af det, skriver han i opslaget.

I Højby er meldingen fra Højby Kro, at der er lukket helt ned for spisningen, men at man satser og håber på at åbne op igen fredag d. 27 marts til et skaldyrs-arrangement som lige nu ikke er aflyst.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk