16. september 2021
En primitiv jord-mile, som kunstnergruppen Den Bevægede Kuffert har bygget på et tidligere symposium. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

En primitiv jord-mile, som kunstnergruppen Den Bevægede Kuffert har bygget på et tidligere symposium. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solvogns-tema: Dansk-tysk kunstnergruppe holder åbent værksted, mens de arbejder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solvogns-tema: Dansk-tysk kunstnergruppe holder åbent værksted, mens de arbejder
Odsherred - 10. juni 2021 kl. 22:25
Af Stefan Andreasen

Solvognen er temaet, når den dansk-tyske kunstnergruppe Den Bevægede Kuffert 22.-26. juni holder symposium (uformelt møde) i Søllerødlejren på Gniben på Sjællands Odde.

Gruppen inviterer jævnligt gæster til at deltage i symposier og består af omkring 15 kunstnere. Den Bevægede Kuffert opstod som følge af beslutningen om Femern-tunnelen - den fysiske transport-forbindelse mellem Danmark og Tyskland.

- Vi vil øge kendskabet til den kunstneriske- og kulturelle forbindelse mellem de to landes nærområder. Gruppens navn Den Bevægede Kuffert symboliserer netop denne rejsen frem og tilbage over grænsen, hvilket vi accentuerer med symposier på skift mellem de to lande, fortæller Niels Huang, der står bag Keramik & Kaos i Lumsås.

- I år holdes symposiet i Danmark, og da jeg er den, der bor længst væk fra Femern Bælt, har jeg forsøgt at få symposiet til det smukke Odsherred. Det lykkedes, da jeg fandt Søllerødlejren på Sjællands Odde. Og det var oplagt at bruge national-klenodiet fra Odsherred, Solvognen, som årets tema, siger keramikeren.

Den Bevægede Kuffert har eksisteret i otte år.

- Hver gang, der er symposium, er de lokale beboere og andre interesserede velkomne til at komme og følge vores arbejde på nært hold. Der vil blive lejlighed til at følge 15 kunstneres arbejde med et fælles tema, og se hvor forskelligt det bliver fortolket.

- Det er altid inspirerende at rejse til et nyt sted med nye omgivelser og interessant at skulle arbejde langt hjemmefra, så det har vi gode erfaringer med, siger Niels Huang.

Der vil være offentlig adgang til symposiet efter de gældende corona-retningslinjer.

Lørdag den 26. juni kl. 16-18 holdes finissage (afslutning, red.), hvor ugens værker udstilles.

Kultur- og folkeoplysningsudvalget i Odsherred og Statens Kunstfond støtter symposiet.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk