21. oktober 2018
At skrælle en gulerod kan give smil på læben og en snak om gamle dage. Knapt 100-årige Jenny Frederiksen overlod dog skrælningen til ungdommen, som besøgte Bakkegården tirsdag eftermiddag. Her i selskab med centersygeplejerske Tine Schulz. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

At skrælle en gulerod kan give smil på læben og en snak om gamle dage. Knapt 100-årige Jenny Frederiksen overlod dog skrælningen til ungdommen, som besøgte Bakkegården tirsdag eftermiddag. Her i selskab med centersygeplejerske Tine Schulz. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skræller for hukommelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skræller for hukommelsen
Odsherred - 19. september 2018 kl. 08:47
Af Marianne Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med en lang række aktiviteter ugen igennem sætter Plejecentret Bakkegården fokus på demens, og de får god hjælp fra både dagplejen, friskole og folkeskole. Mandag var det dagplejen, der arbejdede med sanseintegration, mens 1. klasserne fra Vallekilde-Hørve Friskole tirsdag havde bevæbnet sig med skrælleknive. Gulerødder til en masse huskekager skulle af med skrællen, og den opgave gik børnene og plejecentrets beboere til med stor ildhu.

- Det vækker noget i beboerne og mange kan jo selv huske, hvordan de har skrællet gulerødder. Og børnene er så umiddelbare, så de spørger jo bare om alt. Sådan et møde giver virkelig noget til begge parter, siger Tine Schulz, centersygeplejerske på Bakkegården og initiativtager til demensugen.

Alene i Odsherred lider omkring 7000 borgere af sygdommen. Et tal, som forventes at blive næsten dobbelt så stort over de næste 20-25 år.

-Der er lavet en national handleplan i forhold til demens, for at gøre alle 98 kommuner i Danmark demensvenlige om otte år. Og ud fra det, har vi taget teten her på Bakkegården og sagt, at vi rigtig gerne vil have fokus på demens i denne uge, hvor vi inddrager lokalsamfundet,siger Tine Schulz.

Op mod 90.000 mennesker i Danmark har i dag en demenssygdom, op mod 400.000 er pårørende til en borger med en demenssygdom, og op mod 14.000 nye får diagnosen hvert år.

På lørdag fra klokken 11-14 markerer Plejecenter Bakkegården den Internationale Alzheimerdag med at invitere alle til at komme og købe og spise en huskekage. Overskuddet fra salget går til Alzheimerforeningens landsindsamling til fordel for demensramte og pårørende.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk