19. juni 2019
Vig Festivals skibs-container, med alle festivalens el-kabler, blev så varm, at kablerne smeltede. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Vig Festivals skibs-container, med alle festivalens el-kabler, blev så varm, at kablerne smeltede. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sigtet for container-brand i Vig Festivals håndværkerby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sigtet for container-brand i Vig Festivals håndværkerby
Opdateret 20. maj 2019 kl. 16:01
Odsherred - 20. maj 2019 kl. 12:14
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Længere tids efterforskning har ført til, at lokalpolitiet i Holbæk har anholdt tre mænd på 15, 24 og 25 år fra Odsherred, der sættes i forbindelse med containerbranden i Vig Festivals håndværkerby på Holbækvej i Vig den 9. marts ved 21.45-tiden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- De to ældste blev sigtet for brandstiftelse på container-opbevaringsstedet, mens den nu 15-årige kun var 14 år på gerningstidspunktet og derfor ikke formelt kunne sigtes i sagen, udtaler Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder i Midt- og Vestsjællands Politi.

- Alle tre blev afhørt til brandsagen og havde en forsvarer til stede i forbindelse hermed. En repræsentant for de sociale myndigheder var tillige til stede i forbindelse med afhøringen af den nu 15-årige dreng, oplyser Martin Bjerregaard.

- Alle tre anholdte blev løsladt efter afhøring til sagen, efter at de nærmere omstændigheder og grundlaget for en eventuel fremstilling i grundlovsforhør havde været nøje vurderet af anklagemyndigheden. De tre er fortsat sigtet i brandsagen og vil derfor høre nærmere fra politiet og anklagemyndigheden, når et erstatningskrav er opgjort, og sagen skal afgøres, siger politiets kommunikationsmedarbejder.

De samlede skader i Vig Festivals håndværkerby er netop gjort op til 1,4 mio. kr. - dobbelt så meget som først antaget, oplyser festivalformand Ole Larsen.

Den største post er festivalens el-kabler og andre el-artikler, der sammen med værktøj og andet indhold, samt de udbrændte containere, udgør de 1,25 mio. kr.

De resterende 150.000 kr. dækker ødelæggelsen af håndværkerbyen, ejet af VF Ejendomme, med skurvogn, halvtag og borde-bænkesæt på terrassen, oplyser Ole Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk