19. september 2019
Sette Høholt Larsen sørger for, Red Warszawa giver koncert i Bokzen i Nykøbing. Bandet har base hos familien Høholt Larsen, når det giver koncert i Nykøbing. Foto: Niels Sørensen
gallery icon

Se billedserie

Sette Høholt Larsen sørger for, Red Warszawa giver koncert i Bokzen i Nykøbing. Bandet har base hos familien Høholt Larsen, når det giver koncert i Nykøbing. Foto: Niels Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sette sørger for metal i Bokzen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sette sørger for metal i Bokzen
Odsherred - 25. marts 2019 kl. 05:57
Af Niels Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Annisette Høholt Larsen, eller blot »Sette«, er til punk og heavy metal - to hårdtslående musikgenrer. Denne interesse deler hun med sin mand, Morten, og deres to sønner på hver sin side af konfirmationsalderen, Westi og Bastian - og mange andre.

I hvert fald var der omkring 90 tilskuere, da hun i november 2018 for første gang var tovholder på en koncert i Bokzen i Algade i Nykøbing med det legendariske, danske metalband Red Warszawa. Nu kommer de igen, der er koncert den 26. april, og Sette Høholt Larsen håber, at alle 149 billetter a 150 kroner denne gang bliver solgt.

- Vi lærte en hel del, da Red Warszawa var på besøg første gang. Scenen skal stå lidt anderledes, der er andre små ting, og så skal jeg også blive bedre til pr. Men de var meget glade for at spille her, siger Sette Høholt Larsen.

At få det storkøbenhavnske band, hvis medlemmer Nykøbing-familien kender personligt, til Odsherred var en idé, som Sette og Morten Høholt Larsen legede med gennem flere år, før den blev realiseret.

Et af problemerne, de stødte på, var overhovedet at finde et spillested, som ville have besøg af et metalband, der er kendt for et meget levende liveshow.

- Men vi havde lejet Bokzen til Westis konfirmation, og i den forbindelse talte jeg med Kim (Kim Kenney Larsen, formand for Bokzen; red.), og han syntes, koncerten var en super idé. Så jeg bookede Bokzen og spurgte Red Warszawa, om de kunne give koncert den dag, og det kunne de, og så blev den dato puttet ind i deres turne - og pludselig var jeg tovholder på det hele. Der var flere gange i tiden op til koncerten, hvor jeg tænkte: »Hvad har du dog rodet dig ud i?!«. Det er ikke sådan noget, jeg normalt ville gøre, ler Sette Høholt Larsen, der til daglig er handicaphjælper.

Med i det hele
Men nu er koncerten altså en realitet - igen. Og Sette Høholt Larsen har mere is i maven denne gang.

- Jeg er ikke særlig hittepåsom, men det er der mange, der er i mit netværk, for eksempel Morten, så hvad der måtte være af udfordringer, bliver løst. Og vi har ikke penge på spil. Bokzen står for ølsalget, bandet får entreen og så videre - men alligevel er jeg jo med i det hele, siger Sette Høholt Larsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk