1. marts 2021
Allan Haslund, bagermester i SuperBrugsen i Asnæs Centret, fik tilnavnet »Slimak« på en erhvervs-rejse til det sydvestlige Polen for 15 år siden.
gallery icon

Se billedserie

Allan Haslund, bagermester i SuperBrugsen i Asnæs Centret, fik tilnavnet »Slimak« på en erhvervs-rejse til det sydvestlige Polen for 15 år siden.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bagermester: Derfor har jeg fået tilnavnet Slimak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bagermester: Derfor har jeg fået tilnavnet Slimak
Opdateret 24. januar 2021 kl. 20:23
Odsherred - 23. januar 2021 kl. 16:03
Af Stefan Andreasen

Bagermester Allan Haslund, SuperBrugsen i Asnæs Centret, formand for netværket Fritidsborger, bliver af venner og familie, samarbejdspartnere - ja også af sig selv - kaldt »Slimak«. Det er kommet så vidt, at den lune kage-ekspert nu bruger »Slimak« som sit mellem- eller efternavn.

Men hvor kommer tilnavnet fra? Og hvad betyder det?

- Det er jo ikke et navn, jeg har taget. Det er uofficielt. Men der er en masse, der synes, at jeg nu hedder »Slimak«, fordi det er en sjov gimmick, og nu siger jeg også selv »Slimak«, fortæller Allan Haslund.

Forlænget wekend i Polen

For 15 år siden kørte han og en gruppe lokale - en erfa-gruppe - til det sydvestlige Polen i minibus på forlænget weekend, med kurs mod Wrocklaw ved den tjekkiske grænse. 10-12 timers transport. Igennem Fritidsborger-bestyrelsesmedlem Søren Myrups venskab med Zbigniew Kolanko, der var præsident for foreningen Towarzystwo Rozwoju Sokolowsko, var der skabt kontakt, og han stod for et program, der blandt andet førte flokken til Walbrzych.

- Jeg havde aldrig været i Polen, og da Søren Myrup foreslog, at vi skulle køre til Polen på forlænget weekend, sagde jeg »Hvad fanden skal vi dernede?«.

- Men det blev en fantastisk tur og begyndelsen på en masse fantastiske oplevelser og tætte venskaber, fortæller bagermesteren.

Pænt tøj og kagerulle

- Jeg ville gerne mødes med en bager, og fredag aften kørte vi først til Walbrzych og så et splinternyt bageri.

- Bagefter kørte vi til et nedlagt bageri ude på landet. Vi ankom ved 22-tiden, hvor der stod to mand og ventede. Jeg skulle vise, hvordan man laver traditionelt dansk wienerbrød, så jeg ville lave kanelsnegle. Jeg havde taget fem kilo rullemargarine med hjemmefra.

- Vi havde været til møde med næstformanden i deres regionsråd og var pænt klædt på, men det var ret primitivt i det gamle bageri, så jeg måtte improvisere - i mit pæne tøj.

- Wienerdejen måtte jeg stå og rulle ud med »rulletræ«, med mel på bordet, fortæller Allan Haslund - han savnede sit rullebord hjemme i Asnæs.

Røremaskine med slip

- Da jeg skulle lave kanel-remonce i røremaskinen, viste det sig, at dejkrogene ikke kunne nå ned i bunden af »kedlen« - der var et slip på fem centimeter.

- Så jeg måtte løfte i »kedlen«, mens krogene kørte rundt og rørte remoncen. Det havde jeg fået en bøde på 10.000 kr. for hjemme i Danmark, fortæller Allan Haslund.

Allan Haslund lagde den flade dej og rulle-margarine i lag, foldede de 27 wienerbrøds-lag, smurte kanel-remonce på, og skar ud til kanel-snegle.

Tilnavnets ankomst

- Hvad er det, du laver? spurgte de polske bagere.

- Jeg vidste ikke lige, hvad jeg skulle kalde kanelsnegle, så jeg brugte det engelske ord snails. Der gik lidt tid, så udbrød én af dem »Ah! Slimak«. Det betyder snegl på polsk.

- Og så er jeg blevet kaldt »Slimak« lige siden. Det hedder jeg dernede hos venner og bekendte - og hjemme i Danmark, afslører Allan »Slimak« Haslund.

Navnet er så indgroet, at hans hustru har fået tilnavnet »Slimakowa«.

- Owa betyder kone på polsk, griner bagermesteren.

Et nært venskab

Med årene fik Allan »Slimak« Haslund nært venskab med forenings-formand Zbigniew Kolanko, og de har ofte besøgt hinanden.

- Desværre fik Zbigniew leverbetændelse, måske som senfølge efter en helbredt leukæmi. Da vi besøgte ham sidste sommer, var han meget dårlig, helt gul i øjnene, men som altid i godt humør. »Jeg er blevet en kineser«, sagde han. Vi var ude at spise, og da vi rejste hjem, ønskede vi ham det bedste.

- Om onsdagen, dagen efter at vi var hjemme, ringede Søren Myrup med den triste besked, at Zbigniew var død. Søndag kørte Søren og jeg og andre af Zbigniews venner til Polen og var med til bisættelsen om mandagen, fortæller Allan »Slimak« Haslund.

Han har stadig venner og kontakter i området i det sydvestlige Polen.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk