17. april 2021
Byggesagen om udskiftning af tagene på Asnæs Svømmehal (med pyramidetaget) og Asnæs-Grevinge Hallen blev torsdag udskudt til endnu et ekstra byrådsmøde. Drone-foto: Preben Moth
gallery icon

Se billedserie

Byggesagen om udskiftning af tagene på Asnæs Svømmehal (med pyramidetaget) og Asnæs-Grevinge Hallen blev torsdag udskudt til endnu et ekstra byrådsmøde. Drone-foto: Preben Moth
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se drone-billeder: Endnu et ekstra byrådsmøde om råddent svømmehals-tag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se drone-billeder: Endnu et ekstra byrådsmøde om råddent svømmehals-tag
Odsherred - 08. april 2021 kl. 19:29
Af Stefan Andreasen

Et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde torsdag og - lige bagefter - et ekstra, virtuelt møde i Odsherred Byråd var ikke nok til at afklare byggesagen om udskiftning af de dårlige tage på Asnæs Svømmehal og Asnæs-Grevinge Hallen.

Derfor kan byggeprojektet til anslået 15,4 mio. kr. ikke offentliggøres endnu, fortæller borgmester Thomas Adelskov (S), der vil indkalde til endnu et virtuelt, ekstraordinært byrådsmøde, formentlig på mandag.

- Der var medlemmer af byrådet, som havde nogle spørgsmål, der ikke umiddelbart kunne besvares. De spørgsmål skal der indhentes svar på til et ekstraordinært byrådsmøde i næste uge.

- Punktet på dagsordenen er stadig lukket, og derfor kan jeg ikke sige noget om indholdet. Jeg er nødt til at holde mig til styrelsesvedtægten, siger Thomas Adelskov.

Asnæs Svømmehal har været nedlukket og afspærret på grund af råd i tagkonstruktionen siden oktober.

- Jeg er ked af, at vi ikke kan offentliggøre sagen endnu. Men der er blevet stillet nogle spørgsmål fra byrådet, og der skal selvfølgelig være mulighed for at få svar, før sagen afgøres, siger borgmesteren.

Han ønsker - med henvisning til det lukkede punkt og styrelsesvedtægten - ikke at oplyse, om det handler om en fordyrelse af byggeprojektet, fordi der skal udføres en anden tagkonstruktion på Asnæs Svømmehal, som skal leve op til de bygningskrav, der stilles i dag.

- Jeg kan ikke sige noget som helst om indholdet i det lukkede punkt, gentager borgmesteren.

I licitations-runden, hvor seks indbudte byggefirmaer kunne komme med bud på at renovere tagene på svømmehal og idrætshal, var fristen 12. marts.

Der er endnu ikke afsløret en hovedentreprenør til opgaven, eller hvilket projekt der bliver tale om.

I begyndelsen af marts oplyste Niels Minor Borre, afdelingsleder i Ejendomme i Odsherred Kommune, at det kommer til at tage længere tid end først forventet at udbedre skaderne på svømmehallens tagkonstruktion.

Bygherrerådgiver Schou Birkendorf Arkitekter meddelte i begyndelsen af marts, at åbningen af svømmehallen først kan ske i september, måske endda sidst i september, fordi der har været brug for ekstra tid til at ingeniør-beregne de bærende søjler i den specielle tagkonstruktion.

Byrådet sagde i november ja til at udskifte tagene til en samlet, anslået pris på 15,4 mio. kr., som findes i uudnyttede lånepuljer.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk