25. august 2019
Der kan være to mand og 16 tagplader i kurven, som kører de 34 meter op og ned flere gange om dagen.
gallery icon

Se billedserie

Der kan være to mand og 16 tagplader i kurven, som kører de 34 meter op og ned flere gange om dagen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Silo synger på sidste vers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Silo synger på sidste vers
Opdateret 10. april 2019 kl. 10:18
Odsherred - 10. april 2019 kl. 07:51
Af Helene Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er sat hegn op omkring pladsen ved DLGs silo i Vig, som nu synger på allersidste vers. Den forreste bygning er allerede strippet for tagplader, vægge og vinduer, og en kæmpe bomlift holder denne tirsdag formiddag parkeret foran den 34 meter høje betonsilo, som siden 1964 har tronet som vartegn for byen. Liftens teleskop-arm kan række 58,5 meter op i luften, så de to mænd i kurven, kan snildt løftes op til taget af siloen, hvor de gamle tagplader pilles ned én for én.

- Nej, vi kan ikke bare kaste dem ned. Det skal gøres forsigtigt, fordi der er asbest i nogle af pladerne, Der kan være 16 i kurven ad gangen. Så vi kører op og ned nogle gange i løbet af dagen, fortæller Flemming Tröster.

Han er formand for det arbejdsteam fra nedrivningsfirmaet P. Olesen fra Hovedgård ved Horsens, som står for opgaven med at jævne silo-anlægget med jorden. De har revet bygninger ned i 50 år, og har en imponerende maskinpark, som er specialiseret til opgaver med både små og store bygninger.

Murbrokker og snoede ståltagspær ligger i bunker bag bygningen, og ligner en scene fra en krigsfilm. Nedrivningsfirmaet har været nødt til at klippe et gevaldigt hul i taget og væggene i lagerbygningen bag ved siloen, så der kan blive plads til den gigantiske gravko, som skal tage sig af den endelige behandling af siloen.

- Den vejer 100 tons, og grabben kan nå helt op i toppen af siloen, som vi så klipper ned bid for bid, forklarer Flemming Tröster.

Han kan ikke sige noget om, hvor lang tid, det kommer til at tage, at fjerne den store silo.

- Det kommer an på hvor meget jern der er i betonen. Den ser ud til, at være solidt bygget, og så kan det godt komme til at tage sin tid, siger han, og kigger op mod toppen af siloen, hvor kurven med de to mænd er på vej ned med endnu en ladning tagplader.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk