19. oktober 2021
Lørdag blev der afviklet klubmesterskab i forhindringsbane for hestevogne i Odsherreds Rideklub. Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Lørdag blev der afviklet klubmesterskab i forhindringsbane for hestevogne i Odsherreds Rideklub. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: For første gang køres klubmesterskab i hestevogn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: For første gang køres klubmesterskab i hestevogn
Opdateret 25. september 2021 kl. 22:08
Odsherred - 25. september 2021 kl. 18:49
Af Stefan Andreasen

Hestevognskørsel er i vækst indenfor ridesporten, og lørdag var det for første gang en disciplin ved klubmesterskaberne i Odsherreds Rideklub ved Vig.

Her gjaldt det om, ikke at tage kegler, når hest, vogn, kusk og groom - hurtigst og helst fejlfrit - gennemkørte en forhindringsbane med opstillede kegler.

Keglerne - med bolde på toppen - danner porte, som deltagerne skal køre igennem uden at boldene falder ned eller keglerne vælter.

En groom er kuskens medhjælper, der sidder eller står på hestevognen og hjælper med et justere seletøj eller andre opståede problemer, som kusken ikke selv kan håndtere i farten.

Der køres med moderne, firhjulede hestevogne med gummihjul - med enspand eller tospand.

Inden konkurrencen på forhindringsbanen blev der varmet op på et græsareal tæt ved, hvor der kørte flere vogne samtidig.

Vinder af klubmesterskabet i forhindringskørsel for hestevogn blev Pernille Sandø med shetlænder-hingsten Riccalton DK's Lord Louis, som kørte fejlfrit i tiden 1:46.

Numer to blev Claus Hansen med ardenneren Thor, som kørte uden fejl på boldene og fik tiden 2:01.

Nummer tre blev Charlotte Slebo med den hjemmeavlede Slebos Chanel, som tog en enkelt bold og gennemførte i tiden 2:01.

Der var også en stil-præmie til den ekvipage - kusk og hest(e) - som samarbejdede bedst.

Den præmie fik Hanne Støvlbæk og hendes fjordheste Newton Enghaven og Krokus Stanstorp.

I konkurrencen blev Hanne Støvlbæk nummer fire med en fejlfri runde og tiden 2:13.

De fleste af klubbens kuske bor i Odsherred, men der kommer også flere kørende fra Tuse Næs, Kalundborg og Bjæverskov.

Lørdag blev der også afviklet klubmesterskab i dressur for pony og heste.

Søndag skal 37 islandske heste dyste. Og der afvikles også klubmesterskab i springrytter for både hest og pony.

- Odsherreds Rideklub er en af de få klubber i Danmark, der kan holde klubmesterskaber i fire discipliner på en weekend, siger Lone Nielsen fra klubben.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk