15. september 2019
Palle Graubæk må helt ned på knæ for at finde de små sarte blomster, der »bor« to steder ved Sanddobberne. Foto: Martin Hoffmann Kønig
gallery icon

Se billedserie

Palle Graubæk må helt ned på knæ for at finde de små sarte blomster, der »bor« to steder ved Sanddobberne. Foto: Martin Hoffmann Kønig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Find vej til en af landets mest sjældne blomster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Find vej til en af landets mest sjældne blomster
Opdateret 09. september 2019 kl. 13:07
Odsherred - 09. september 2019 kl. 12:56
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med faste »storkeskridt« går vi ind på det tørre overdrev nord for campingpladsen på Sanddobberne i Odsherred. Vi er på »jagt« efter en helt særlig oplevelse, for vi skal finde den særdeles sjældne Vellugtende Skabiose.

En helt fin, sart blomst med lyseblå blomster, der i rødlisten for arter, beskrives som særdeles sjælden, sårbar og kun fundet i vest- og nordvestsjælland.

En af naturens perler, som dog kræver en fagpersons trænede øje, for den kan forveksles med de mere almindelige blåhat, blåmunk og Due-Skabiose.

Den sjældne blomst bor to steder ved Sanddobberne. En sydlig forekomst på cirka 20 planter vest for boldbanen omtrent ud for campingpladsens ishus, og en nordlig forekomst med cirka 91 planter nær kysten, langs kreaturhegnet umiddelbart nord for campingpladsen, og er man hurtig kan man stadig finde enkelte der blomstrer.

Historien om Vellugtende Skabiose er også historien om et samarbejde, som Naturstyrelsen gerne vil have mere af. Palle Graubæk, fra Naturstyrelsen, fortæller, at blomsten blev »opdaget« af en botaniker, der kontaktede styrelsen for at udtrykke sin bekymring, for blomsten er sart. Faktisk så sart, at den ikke tåler overgræsning, men heller ikke ingen græsning. Den sjældne blomst har det allerbedst med at bo i blottet jord og noget sol, og det giver udfordringer.

Palle Graubæk slår fast, at det er fantastisk vigtig viden, når botanikere eller ornitologer melder observationer ind, for det giver Naturstyrelsen muligheden for at sikre blandt andet den sarte blomst fra de græssende køer med et hegn.

»Odsherred er propfyldt med dygtige folk, og får vi tilbagemeldinger, så får vi en chance for at gøre noget,« siger han til Nordvestnyt.

Med ansigtet næsten i græsset slår han fast, at Naturstyrelsen ikke ville give blomsten for meget hype mens den blomstrede i løbet af sommeren, men også, at det er vigtigt at fortælle om sjælden natur, så folk kan opleve den, for naturen skal ikke være en zoologisk have for botanikere.

Flere steder titter de lyseblå blomster som beviser på, at der stadig er en smuk blomst at se, og tør man sætte næsen til, ved man hvorfor den bærer sit navn. Området græsses af 20 Galloway kreaturer, og de får snart lov til at gufle løs af den sjældne blomst, for nu har den sat frø, og historien om den Velllugtende Skabiose er set med Palle Graubæks naturbriller en succes.

»Det er en smuk blomst, der er med til at give en mangfoldig oplevelse af at færdes i naturen, og så er det en lille succeshistorie, der viser, hvordan vi kan passe på sjældne arter, når vi får henvendelser fra eksperter,« siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk