19. september 2020
Af hensyn til miljø og bæredygtighed bruges moderne træ-elementer til bygningens indre, bærende vægge - ikke CO2-belastende beton - SuperBrugsen Nykøbing Sjælland har gang i byggeriet af en tilbygning til 22 mio. kr.   Foto: Stefan Andreasen
gallery icon

Se billedserie

Af hensyn til miljø og bæredygtighed bruges moderne træ-elementer til bygningens indre, bærende vægge - ikke CO2-belastende beton - SuperBrugsen Nykøbing Sjælland har gang i byggeriet af en tilbygning til 22 mio. kr. Foto: Stefan Andreasen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Brugsens miljøvenlige byggeri i træ

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Brugsens miljøvenlige byggeri i træ
Odsherred - 14. december 2019 kl. 08:45
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Væggene vokser hurtigt op på byggepladsen på Svanetorvet i Nykøbing Sjælland, hvor SuperBrugsen udvider med en 460 kvm stor tilbygning med kælder - af hensyn til miljø og bæredygtighed bruges moderne træ-elementer til bygningens indre, bærende vægge; ikke CO2-belastende beton.

- Byggeriet skal på alle måder være bæredygtigt. Selvom byggeri i træ-elementer er lidt dyrere end beton, vil vi gerne være med til at passe på miljøet. Og det er et godt signal at sende, siger uddeler Claus Lilholm, SuperBrugsen i Nykøbing Sjælland.

I forbindelse med nybyggeriet skal det eksisterende supermarked moderniseres og om-indrettes. Alle køle- og frysebokse udskiftes med miljøvenlige, og alle lamper skiftes til LED-lamper.

Byggeri med træ-elementer som bærende vægge er endnu ikke så anvendt herhjemme, men meget brugt i Tyskland og Østrig. Træ-elementerne i SuperBrugsens byggeri kommer fra det anerkendte træ-arkitektur-firma Binderholz i Fügen i Tyrol i Østrig.

- Det er en slags forvoksede krydsfinér-plader, forklarer en byggeleder - han peger på kanten af et af træ-elementerne, der afslører, at de er bygget op som limtræ af høvlede brædder, skiftevis lagt på langs og på tværs.

- Det er mere miljø- og indeklima-venligt end beton. Og så er det jo smart, at man lige kan skære hul i træ-elementet til et vindue, hvis man pludselig finder ud af, at der mangler ét, siger han.

- Som ydervæg på den nye tilbygning bliver der muret i røde teglsten, fortæller brugsuddeleren.

- Den nye indgang beklædes med antracit-grå plader, og den eksisterende bygning filtses ud mod Svanetorvet, siger brugs-uddeleren.

Han regner med, at der kommer tag på bygningen i uge 51.

Lundbæk & Hansen Bygningsforbedring A/S er totalentreprenør på byggeriet til 22 mio. kr.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk