20. juni 2018
Den udbrændte sættevogn har stået ved Nykøbingvej i over en måned. Foto: Robert Vork
Den udbrændte sættevogn har stået ved Nykøbingvej i over en måned. Foto: Robert Vork
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sættevognen ingen vil kendes ved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sættevognen ingen vil kendes ved
Odsherred - 09. marts 2018 kl. 22:03
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Robert Vork undrer sig.

I den seneste måneds tid har han nærmest dagligt været irriteret over noget han så på sin vej, for når han kommer til Nykøbingvej, ved P-pladsen på Audebo dæmningen, holder der en mere eller mindre udbrændt sættevogn.

Egentlig ikke noget han mener, der hører til på en offentlig vej, og derfor har han flere gange forsøgt at komme igennem til en relevant person hos Odsherred Kommune.

Men uden held, siger han, og derfor har han henvendt sig til avisen for at få et svar på, hvem der er ansvarlig for at få fjernet den udbrændte sættevogn.

Hos Midt- og Vestsjællands politi, er der ikke umiddelbart den store hjælp at hente, og det er der ifølge kommunikationsansvarlig, Carsten Andersen, en god grund til.

»Den skal du tale med kommunen om. Det er dem, der er vejmyndighed. Vi har ikke noget med sagen at gøre,« skriver han i en mail til Nordvestnyt.

Hos Odsherred Kommunes afdeling for natur, miljø og trafik, undrer den udmelding fag- og personaleleder, Lars Jespersen.

»Kommunen har for uger siden rettet henvendelse til politiet om sagen. Politiet meddelte kommunen, at de skulle undersøge sagen og ville melde retur til kommunen når den udbrændte sættevogn kan flyttes.Kommunen afventer fortsat denne tilbagemelding. Det er som udgangspunkt ejeren eller dennes forsikringsselskab som skal fjerne bognen, men selvfølgelig først når politiet har afsluttet deres arbejde,« siger han.

Tilsyneladende er der ikke helt den samme forståelse af sagen hos Midt- og Vestsjællands politi, og Carsten Andersen gentager, at det ikke er en sag for dem.

»Vi har assisteret indsatslederen med regulering af trafik. Ellers har vi ikke været inde over sagen. Den er kørt af deres beredskab og indsatsleder Jesper Kock. Det er stadig ikke en sag for os. Det må være ejeren eller forsikringsselskabet, der skal ind over flytningen af køretøjet.«

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk