25. september 2021
Gæsterne strømmede til weekendens Ovnhus Kunsthåndværkermarked på havnen i  Nykøbing. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Gæsterne strømmede til weekendens Ovnhus Kunsthåndværkermarked på havnen i Nykøbing. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sådan gik det på Ovnhus: Masser af gæster og stor købelyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan gik det på Ovnhus: Masser af gæster og stor købelyst
Odsherred - 26. juli 2021 kl. 13:27
Af Stefan Andreasen

I perfekt sommervejr strømmede gæsterne massivt til Ovnhus Kunsthåndværkermarked i weekenden, hvor de 72 professionelle kunsthåndværkere fra hele landet havde stor tiltrækningskraft.

- Folk syntes, det var dejligt, at markedet var tilbage; de var glade, de var sultne efter at komme på marked og havde lyst til at købe. Og kunsthåndværkerne på standene var glade for deres salg, det er min klare fornemmelse, fortæller talskvinde Ulla Vedel.

- Vi var lidt nervøse for, om folk ville komme, men det gjorde de.

- Markedet var virkelig en succes. Der var ligeså mange mennesker, som der plejer, og fint fordelt hen over dagene, så der aldrig var flere, end der måtte være, eller pakket nogle steder, fortæller Ulla Vedel.

Markedet var sidste år aflyst på grund af corona-restriktioner. I år nåede situationen at blive så gunstig, at markedet ikke skulle hegnes ind og tælle til 500 gæster. Der blev indgået aftale med politiet om selv-kontrol, og det fungerede, mener Ulla Vedel.

- Vi havde folk siddende midt på markedet, klar til at gå ud og bede folk sprede sig, hvis de pakkede sig sammen, men det blev mig bekendt ikke nødvendigt at gribe ind, siger talskvinden.

Markedets tiltrækningskraft kunne mærkes på trafikken i Nykøbings midtby.

- Vi havde ellers sørget for p-pladser på en grund lige ved markedspladsen, og på en plads vi lånte af havnefogeden, men gæsterne opdagede det ikke rigtigt og nåede at sætte deres biler alle mulige steder, inden de kom til markedspladsen, siger talskvinde Ulla Vedel.

- Vi skulle have været tidligere ude og fortælle om det, men vi har først for nyligt fået vores plan godkendt af politiet, fortæller hun.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk