23. oktober 2021
Udstillingen med malerier, tegninger, frimærker og ekslibris af kunstneren Johannes Britze, kaldet Rørvig-maleren, i Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sjælland var det helt store trækplaster til lørdagens fernisering. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Udstillingen med malerier, tegninger, frimærker og ekslibris af kunstneren Johannes Britze, kaldet Rørvig-maleren, i Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sjælland var det helt store trækplaster til lørdagens fernisering. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rørvig-maleren trak kæmpe publikum til fernisering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rørvig-maleren trak kæmpe publikum til fernisering
Opdateret 13. september 2021 kl. 07:56
Odsherred - 12. september 2021 kl. 21:58
Af Stefan Andreasen

Udstillingen med malerier, tegninger, frimærker og ekslibris af kunstneren Johannes Britze (1895-1960), kaldet Rørvig-maleren, i Kulturhus Pakhuset i Nykøbing Sjælland var det helt store trækplaster til lørdagens fernisering.

Gæsterne stod skulder ved skulder på 2. sal i PakhusGalleriet.

- Det var en fantastisk succes. Gæsterne kunne slet ikke være i lokalet. Der var tæt på 250 gæster igennem på to timer, fortæller kunstsamler Simon Christiansen, Rørvig, der havde kurateret, stillet Britse-værker til rådighed og repræsenterede Rørvig By og Land i arrangør-gruppen.

Gruppen bestod desuden af Rita Hansen, Odsherred Frimærkeklub, Pernille Høst fra Biblioteker og Kulturhuse, Jan Britze, nevø af Johannes Britze, donator og ejer af Britse-malerier på udstillingen, og Torben Arendal, Rørvig Møllelaug, medkurator og ejer af Britse-malerier.

- Gæsterne var begejstrede. De havde aldrig set noget lignende, sagde de. Der var gæster, som mente, at sådan en udstilling skulle have været på Statens Museum for Kunst, siger Simon Christiansen.

Udstillingen var på én gang en retrospektiv udstilling, en museums-agtig præsentation af kunstnerens ekvillibristiske evner som kobber- og stål-stikker i frimærker og ekslibris, samt en mindeudstilling. I 2020 var det 60 år siden, Johannes Britze døde, men udstillingen måtte dengang aflyses på grund af corona-restriktioner.

Til ferniseringen lørdag havde nevøen Jan Britze medbragt det sidste maleri, der kun blev halvt færdigt.

- Den sidste dag sad han tæt ved sommerhuset og malede men fik det pludselig dårligt. Han klappede billedet og staffeliet sammen og gik hjem og lagde sig på sofaen - og døde, fortalte Jan Britze.

Johannes Britze og hustruen Inger Britze byggede sommerhus på Rørvig Kirkevej 11, det var parrets base halvdelen af året. Herfra cyklede kunstneren ud med staffeli og malerkasse og indfangede motiver, fortrinsvis i og omkring Rørvig.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk