20. februar 2020
Teamleder Susanne Andersen står klar med laboratoriet på Lynghuset. Foto: Martin Hoffmann Kønig
gallery icon

Se billedserie

Teamleder Susanne Andersen står klar med laboratoriet på Lynghuset. Foto: Martin Hoffmann Kønig
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Revolutionen starter i Odsherred

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Revolutionen starter i Odsherred
Odsherred - 26. december 2018 kl. 08:15
Af Martin Hoffmann Kønig
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Væggene på kontoret er prydet med whiteboards, farverige sedler med illustrationer, der »synger« om ECM-tragt, og hvordan kronisk syge borgere skal hjælpes til kontrol over eget liv.

På skrivebordet står en plastickasse med en tablet, noget måleudstyr og et termometer. Et styk revolution fra et kontor i hjertet af plejecenter Solvognen, og borgeren får direkte adgang til et respons- og koordinationscenter. Vi er på Odshererds e-klinik, landets første af sin art.

Telefonen ringer. Det er en sygeplejerske, der skal have hjælp til en borgers log-in, og det går snapt. Et-to-tre, et opkald til en it-support, så er kontakten genetableret. E-klinikken skal med millionstøtte fra Innovationsfonden give et holdbart bud på, hvordan man kan nedbringe antallet af indlæggelser blandt Odsherreds ældre kronikere, og i det hele taget give erfaringer, der kan reformere sundhedsvæsenet via et virtuelt set-up, hvor patienterne har konstant adgang til hjælp.

Klinikkens fysik er et minilaboratorium, to akutsengepladser og lægeback-up døgnet rundt. Resten står særligt certificerede behandlingssygeplejersker og ikke mindst borgerne med adgang til e-klinikken, for.

klinikchef, Klaus Phanareth, inviterer ned under »kølerhjelmen,« dybere ind i klinikkens realitet, der, hvor rollerne er byttet helt om.

»Sygeplejerskerne kommer til at lave lægeopgaver, og patienterne kommer til at lave sygeplejerskeopgaver, for lige pludselig har de udstyr derhjemme, så KOL-patienten f.eks. kan måle sin lungefunktion, og det er fuldstændig gratis information for os. Og det er ikke et problem at få borgerne til at måle sig selv, fordi de for første gang kan mærke, at der faktisk er et system i den anden ende, som, hvis de gør noget som borger, får de en reaktion og hjælp med det samme, og så føler borgeren sig tryg. De her kronikere har jo længe levet i en enorm utryghed, som vi kan fjerne. Det er en helt ny måde at bedrive sundhedsydelser på. For første gang i de 30 år jeg har været læge kan jeg se, at patienten reelt er i centrum, fordi det hele tiden er patientens præmisser vi arbejder efter. Når patientens infektions-værdier rykker sig eller der sker noget, så er vi der med det samme med en ydelse, der passer nøjagtigt til det patienten har brug for,« siger han.

Teamleder Susanne Andersen, forklarer, at borgeren, efter en lægelig visitation, bliver udstyret med en en kasse med remedier og en recept på akutmedicin, som kan ordineres ved behov. I øjeblikket er der 18 borgere med i e-klinikken, 12 flere er på vej, og selvom målet er at anvise et telemedicinsk alternativ til et hospitalssystem, der er ved at knække »nakken« på grund af overbelastning, så er den særdeles positive sideeffekt, en række borgere, der kan bibeholde kontrollen over deres liv.

SN-Mellemrubrik: Kan indlægges
Udgangspunktet for e-klinikkens arbejde er konstant at forsøge med venlige og lægelige skub, så borgeren kommer tilbage i en tilstand, hvor han kan klare sig selv derhjemme, men går det galt, er der mulighed for hurtig hjælp uden om hospitalssystemet.

»Vi kan selv lave blodprøver og undersøgelser, og nogle gange må vi så indlægge patienten. det kan ske i deres hjem, hvor sygeplerksen kommer til at gå stuegang som på et hospital, og hele tiden med virtuel back-up fra lægen, og er det ikke nok, så har vi mulighed for at indlægge patienten på Lynghuset, og går det heller ikke, så kan vi selvfølgelig indlægge på hospitalet. Det er ikke et system, der er lavet for at undgå at folk bliver indlagt, men for at undgå de unødvendige indlæggelser,« siger Klaus Phanareth.

På sigt det det et system, der skal spare kommunerne mange penge, og for Odsherred Kommune, der bruger fem millioner kroner månedligt på indlæggelser er der rigeligt at skære af.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk