24. oktober 2020
Strandlyst blev brændt så meget ned, at årsagen til branden formentlig ikke kan findes. Politiet har heller ikke fundet noget mistænkeligt ved branden.  Foto: Marianne Nielsen
gallery icon

Se billedserie

Strandlyst blev brændt så meget ned, at årsagen til branden formentlig ikke kan findes. Politiet har heller ikke fundet noget mistænkeligt ved branden. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restaurant-brand er uopklaret, men intet mistænkeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restaurant-brand er uopklaret, men intet mistænkeligt
Odsherred - 25. september 2020 kl. 14:22
Af Torben Andersen

Mandag morgen kl.05.40, den 14. september, udbrød der brand i den hæderkronede Strandlyst på Lyngen. Det meste af restauranten udbrændte, men Midt- og Vestsjællands Politi har ikke været i stand til at finde en årsag til branden.

- Brandårsagen ikke er klarlagt, og vi finder formentlig aldrig ud af det. Omvendt har vi heller ikke fundet noget, der er mistænkeligt, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder med Midt- og Vestsjællands Politi, som fortsætter:

- Udover brandefterforskere og kriminalteknikere, som har kigget på de få rester, der var tilbage, så har vi også haft brandhunde til at gå rundt på stedet. De er uddannet til at snuse sig frem til eventuelle brandbare væsker, men de har heller ikke reageret på noget. For at validere denne manglende reaktion tog vi torsdag rutinemæssigt nogle brandprøver forskellige steder, og dem afventer vi fortsat svar på.

De tekniske undersøgelser viser, at de høje brag, som naboer har fortalt, at de hørte om morgenen, stammer fra et gaskomfur og gasflasker, der blev påvirket af varmen. I en bar var der også nogle kulsyrebeholdere til tapning af blandt andet fadøl - og de blev også påvirket af varmen og udløste høje brag.

- Der var ikke tale om eksplosioner fra brandbare væsker, men høje brag , som der er helt naturlige forklaringer på, siger Martin Bjerregaard.

Politiet formoder, at branden er opstået i et køkkenområde, hvor den første anmelder så nogle flammer.

- Herfra breder branden sig til resten af bygningen. Men hvad der helt konkret er sket i køkkenområdet, ved vi ikke, siger Martin Bjerregaard, som oplyser, at politiet af og til kommer ud for brande, hvor årsagen ikke kan findes.

-Restauranten var virkelig brændt ned til grunden, og det gør det ikke nemmere, når vi skal undersøge brandårsagen, konstaterer Martin Bjerregaard.

Resultatet af de rutinemæssige tekniske brandprøver kendes formentlig først om nogle uger.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk