15. juni 2021
Køleskabet til vacciner var allerede stillet op i forsamlingshuset, men i sidste øjeblik valgte Region Sjælland en anden lokaltion som vacinested. Foto: Helene Nielsen
Køleskabet til vacciner var allerede stillet op i forsamlingshuset, men i sidste øjeblik valgte Region Sjælland en anden lokaltion som vacinested. Foto: Helene Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regionen løber fra aftale: Flytter vaccinecenter i sidste øjeblik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Regionen løber fra aftale: Flytter vaccinecenter i sidste øjeblik
Odsherred - 08. maj 2021 kl. 08:01
Af Helene Nielsen

Dagens store nyhed burde være, at der allerede fra den 14. maj tages hul på vaccination af borgere i gymnastiksalen på Asnæs Gymnasium.

For bestyrer i Asnæs Forsamlingshus, Flemming Mortensen, er begejstringen dog til at tage og føle på.

Han har siden den 28. februar været i forhandling med Region Sjælland, som havde rettet henvendelse med ønske om at benytte forsamlingshuset på Esterhøjvej som vaccinested.

- Kontakten er gået via regionen og Odsherred Kommune. Der er blevet skrevet meget frem og tilbage, men da jeg den 29. april fik besked fra regionen om, at forsamlingshuset var valgt som vaccinationssted, syntes jeg hellere. Jeg måtte skrive til dem, at jeg forventede 8500 kroner om dagen for leje af forsamlingshuset, siger Flemming Mortensen.

Det beløb, syntes regionen, var for højt, og efter forhandlinger gik Flemming Mortensen med til at sænke prisen til 5000 kroner om dagen.

- Så ville mine udgifter være dækket, og jeg ville tjene 250 kroner om dagen, siger Flemming Mortensen.

Den 3. maj ankom det køleskab, vaccinerne skal opbevares i, til forsamlingshuset. Flemming Mortensen havde i mellemtiden fået et afbud fra et guldbrudepar, fordi der fortsat ikke var kommet et svar fra regionen med hensyn til, hvornår man ville gå i gang med vaccinationerne, eller hvilke dage regionen ønskede at bruge lokalerne.

- Det afbud kostede mig lige 30.000 kroner, siger han.

Den 7. maj melder Region Sjælland så endelig ud, at der skal være vaccinested i gymnastiksalen på Odsherreds Gymnasium - og altså ikke i Asnæs Forsamlingshus.

- De henter køleskabet onsdag morgen, og det, jeg er mest skuffet over, er nok, at systemet med vacciner ikke fungerer bedre, siger Flemming Mortensen.

Region Sjælland bekræfter det nye vaccinested, men ønsker ikke at kommentere, hvorfor Asnæs Forsamlingshus blev valgt fra.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk