5. august 2021
I dag bliver scenarierne - på både den lange og korte bane - for udbedringen af den rådne tagkonstruktion på Asnæs Svømmehal drøftet.  Foto: Marianne Nielsen
gallery icon

Se billedserie

I dag bliver scenarierne - på både den lange og korte bane - for udbedringen af den rådne tagkonstruktion på Asnæs Svømmehal drøftet. Foto: Marianne Nielsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Råddent tag: Drøfter scenarier for lukket svømmehal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Råddent tag: Drøfter scenarier for lukket svømmehal
Odsherred - 14. oktober 2020 kl. 06:25
Af Marianne Nielsen

I dag bliver kommunen klogere på, hvad der skal til for at Asnæs Svømmehal kan tages i brug.

arrow Læs også: Nu kan millionerne svømme ud og fikse råddet hal-tag

Onsdag formiddag mødes den rådgivende ingeniør og leder af ejendomsafdelingen på sagen samt ledende halinspektør Preben Nielsen for at

- De gennemgår rapporten og drøfter om det er muligt at lave en midlertidig foranstaltning, så vi kan åbne svømmehallen igen og samtidig drøfte scenariet i forhold til en fuldstændig udbedring af det, fortæller centerchef for kultur og borger, Eva Ormstrup.

- Det er jo en meget kompliceret konstruktion i forhold til at renovere det hele, så de skal have en drøftelse af, hvad der skal ske på både den korte og den lange bane, siger hun videre.

Rapporten fra den rådgivende ingeniør kom mandag med en påpegning af, at der var en risiko af ukendt omfang for kollaps af taget, og derefter så kommunen ingen anden udvej end at lukke svømmehallen øjeblikkeligt.

I forbindelse med byrådets vedtagelse af Erhvervspakke 1 i marts, blev der sat penge af til reparation af utætheder i taget efter en vandskade. Den rådskade, som nu er opdaget i tagkonstruktionen, føjer nu ekstra udgifter til renoveringen.

Bare ti minutter før pressen mandag eftermiddag blev orienteret om den akutte nedlukning af Asnæs Svømmehal, fik medlemmerne af kultur- og folkeoplysningsudvalget besked om situationen.

- Jeg tænkte »det er løgn«, og jeg er rigtig ærgerlig over, at vi skal komme på bagkant, og jeg frygter for økonomien. Har vi sat penge nok af til renoveringen - og hvad bliver udgiften på en midlertidig løsning. Det bekymrer mig, siger Julie Jacobsen (DF), der er medlem af udvalget.

Hun fortæller, at udvalget så sent som i august fik en mundtlig orientering på mødet i august med de faktorer, man var bekendt med på daværende tidspunkt.

- Der fik vi at vide, at det trængte til en renovering, men jeg tænkte så på brugerne af svømmehallen og spurgte ind til, om det var forsvarligt, at de var der. Jeg fik det svar, at det var sikkert, men at de ikke kunne love, at der ikke var en risiko for at svømmehallen skulle lukkes under renoveringen. Og nu står vi så i en situation, hvor vi skal gøre noget i huj og hast. Det er jeg ærgerlig over, siger hun.

Svømmehallen i Asnæs er opført af Idrættens Venner i Asnæs og Grevinge i 1975 som et åbent bassin.

I 1976-1977 blev der bassinet overdækket og anlægget har siden da været drevet kommunalt.

Mens Asnæs Svømmehal er lukket, henviser kommunen til hallerne i Vig og Nykøbing.

arrow Nu er der et bud på tidspunkt for genåbning af svømmehal
12. november 2020 kl. 17:13 Opdateret: kl. 08:41
arrow Efter svømmehals-lukning: Svømmeklubber enige om ny fordelingsplan
22. oktober 2020 kl. 21:41 Opdateret: kl. 21:41
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk